Fyringsrunde i skoven

Som i landets øvrige 18 skovdistrikter er samarbejdsudvalget i Skov- og Naturstyrelsen Øresund også indkaldt til møde onsdag for at få oplyst, hvor mange af dem der er i blandt de 56 af landets 424 statsskovarbejdere, der skal fyres.

På et møde i samarbejdsudvalget onsdag formiddag vil
medarbejderne i Skov- og Naturstyrelsen Øresund, det tidligere
Kronborg Statsskovdistrikt, få at vide, hvor mange af dem der er
blandt de 56 skovarbejdere landet over, der står foran en
fyring. Afskedigelserne vil falde tættest i Thy, og derefter
skulle det være de nordsjællandske skovarbejdere, det kommer til
at gå ud over. Det, der har stødt fagforeningen 3F, er, at der
samtidigt med fyringen af de 56 skovarbejdere skal ansættes 15
til 25 nye medarbejdere til naturgenopretningsprojekter. Skov-
og Naturstyrelsen oplyser over for Helsingør Dagblad, at hvor
den traditionelle skovdrift bliver mindre og mindre
mandskabskrævende, vil der til gengæld komme mere og mere
naturgenopretning, og at det kræver andre kvalifikationer end
det, at "kunne fælde træer". Men det burde løses gennem
omskoling af nogle af de skovarbejdere, der nu står foran en
opsigelse, mener fællestillidsmand for landets i alt 424
skovarbejdere, Hans Okholm. Han finder det også bekymrende, at
mange har en høj anciennitet og bor i skovens huse, som de vil
få to år til at forlade. Onsdagens samarbejdsudvalgsmøder vil
finde sted i samtlige Skov- og Naturstyrelsens 19 distrikter.
Skovrider Henrik Vinther ville tirsdag ikke fortælle, hvad han
har at overbringe sine medarbejdere i dag. - Der er tale om en
samlet koncernbeslutning, som jeg ikke kan udtale mig om, sagde
Vinther i går til Helsingør Dagblad.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik