Furesøaftale kan koste borgerne dyrt

Efter at have gransket indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarders (V) udspil til genforhandlingen af Furesøaftalen, har Furesø Byråd på et lukket møde besluttet at vedkende sig sin store milliardgæld, skriver Frederiksborg Amts Avis. Det sker blandt andet på betingelse af, at en låneomlægning med et lavt forrentet statslån og en forlængelse af særtilskuddet er bærende elementer i den nye aftale.

Furesø Kommune kæmper med en gæld efter tvangssammenlægningen af Værløse og Farum på cirka tre milliarder kroner og årlige udgifter på renter og afdrag på cirka 220 millioner kroner, og det tynger økonomien i udstrakt grad.
Men en låneomlægning kan komme til at koste Furesøs borgere dyrt, siger civiløkonom Ole Osterhammel fra Farum til Frederiksborg Amts Avis.
Han mener, at kommunen burde have holdt fast i de oprindelige aftaler, så gælden havde været ude af verden i 2015.
- Man gjorde en fejl, da man forlængede løbetiden i 2004, og nu laver man den samme fejl igen. Nu er gælden først betalt i 2041, og borgerne komme til at betale en meget højere ydelse samlet set, siger Ole Osterhammel.
Borgmester Ole Bondo Christensen (S) ønsker ikke at kommentere Ole Osterhammels synspunkter med henvisning til, at forhandlingerne mellem kommunen og ministeriet ikke er afsluttede.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik