Fulde ballademagere og spritbilister: Så travlt havde politiet på J-dag

Politiet har foretaget stribevis af anholdelser i løbet af natten, og i flere politikredse ligger der stadig folk og sover rusen ud i detentionen.

Mange danskere vågner i dag op til tømmermænd efter at have drukket rigeligt med julebryg i går aftes. Men for flere personer må hovedpinen og kvalmen siges at være deres mindste problem.

Aftenen og natten bød således på adskillige anholdelser af folk, der fik alt for meget indenbords og enten ikke kunne finde ud af at opføre sig ordentligt eller glemte at lade bilen stå, viser en rundringning til politikredsene i TV 2 Lorrys sendeområde.

Her bliver en bilist stoppet og tjekket af Københavns Politi. 
Her bliver en bilist stoppet og tjekket af Københavns Politi. 
Foto: Presse-fotos.dk

I Nordsjælland blev syv personer anholdt for spritkørsel, og yderligere syv-otte personer blev anholdt for overtrædelse af ordenbekendtgørelsen i forbindelse med vold og uro, fortæller Jan Hedager, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi.

- Jeg tror, vi har enkelt liggende tilbage, der venter på at komme ud, når han er blevet ædru. Men jeg vil sige, at det har ligget på et tåleligt niveau, når man tænker på, hvor mange, der har været ude, og hvor stærke øl, de har drukket, siger Jan Hedager til TV 2 Lorry.

En pænt travl nat

Også på den københavnske vestegn måtte politiet flere gange tage håndjernene i brug i nattens løb. I alt 11 anholdelser blev det til - heraf fire for sprit- og narkokørsel, mens resten af sagerne omhandler fulde folk, der var småvoldelige, fortæller vagtchef Peter Grønbæk.

- Det har været en pænt travl nat med en del småurolige situationer, siger han, men understreger samtidig, at det ikke har været en J-dag ud over det sædvanlige på Vestegnen.

- Folk ved godt, at der er massiv spritkontrol på J-dag, og vi gør også meget ud af at fortælle dem det. Men dem, vi har taget, er måske nogle, der ikke lige følger så meget med, og som altid drikker rigtig meget, siger Peter Grønbæk til TV 2 Lorry.

Lad bilen stå, hvis det blev sent i nat

Både Nordsjællands Politi og Københavns Vestegns Politi opfordrer her til morgen folk til at lade bilen stå, hvis de har fået rigeligt at drikke i nat og kom sent hjem. Få timers søvn er nemlig ofte ikke nok til at blive ædru, og netop derfor er politiet også igen i dag på gaden for at kontrollere bilisterne.

Det samme gælder hos Midt- og Vestsjællands Politi, der ligeledes fik anholdt en del bilister i nat, som havde fået en tår over tørsten, fortæller vagtchef Henrik Jørgensen.

- Vi har haft fem spritbilister, og her til morgen ligger der tre personer og sover rusen ud i detentionen, efter at de blev anholdt sent i nat for noget gadeuorden.

- Men jeg vil sige, at vi har været forholdsvis forskånet taget i betragtning af, at det har været J-dag, siger Henrik Jørgensen.

Politiet har anholdt flere spritbilister i løbet af natten. 
Politiet har anholdt flere spritbilister i løbet af natten. 
Foto: Presse-fotos.dk

Også i det københavnske natteliv blev der festet godt igennem i går aftes. Men ifølge Lars Vesterweel, vagtchef ved Københavns Politi, havde politiet ikke mere travlt, end de plejer at have på en normal fredag aften.

- Den (J-dag, red.) har ikke adskilt sig fra flertallet af fredage, vi normalt ser. Det har ligget på det gennemsnitlige. Vi har nogle fremstillinger i dommervagten her til morgen, men det er ikke noget, der relaterer sig til J-dag, siger han.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

mette frederiksen dukke afbrændt

playFire personer mistænkes for afbrænding af statsministerdukke

25_seconds

playPoliti kalder sag om afbrændt Mette Frederiksen-dukke for "alvorlig"

Men in Black dem i København 23. januar.

playFem personer anholdt ved demonstration mod coronarestriktioner

politi

36 unge holdt fest i medborgerhus og brød forsamlingsforbud

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere