Frivillige printer 3D-værnemidler i kampen mod corona

En række 3D prints-entusiaster er gået sammen i kampen mod covid-19. Sammen har de skabt en bevægelse, der skal sørge for visirer til sygehusvæsenet.

- Det er blevet lidt af en folkebevægelse.

Sådan beskriver Nicolas Padfield den gruppe af frivillige, der arbejder i døgndrift på at levere 3D printede visirholdere til Region Sjælland. 

Nicolas Padfield er laboratorieleder i FabLab RUC - Et digitalt produktionslaboratorium, som er drevet af Roskilde Universitet. Lige nu er de med til at støtte kampen mod covid-19. 

- Vi fik en henvendelse fra en hospitalsfysiker ved Region Sjælland. Han fortalte, at der er mangel på værnemidler, men at vi kan hjælpe, fortæller Nicolas Padfield. 

Sammen mod Corona

Hospitalfysikeren er Jonas Damm Hermansen. Han har sammen med en række andre skabt Facebook-gruppen 'DK Makers mod Corona'.

Gruppens medlemmer tæller foruden FabLab RUC, en række andre institutioner, privatpersoner og mindre fimaer. 

quote Vi kan faktisk være med til gøre en forskel. De her mennesker gør et stort stykke arbejde. Vi printer visirer både dag og nat. 

Jonas Damm Hermansen, hospitalsfysiker

Gruppen har over 500 medlemmer. Det er folk fra hele landet, der har det til fælles, at de har en 3D printer, og at de gerne vil hjælpe til i kampen mod covid-19. 

- Mange danskere har en 3D printer, og vi kan faktisk være med til gøre en forskel. De her mennesker gør et stort stykke arbejde. Vi printer visirer både dag og nat, fortæller Jonas Damm Hermansen til TV 2 Lorry.

3D printere på overarbejde

Hos FabLab RUC er de fem medarbejdere, der lige nu arbejder på at lave visirholdere til Region Sjælland. I gennemsnit kan de lave 10 visirer per person om dagen. 

- Det er ikke en effektiv måde at lave visirer på. Men i denne her mangelsituation, har vi mulighed for at gøre noget her og nu, og det vil vi hjælpe med, fortæller Nicolas Padfield.

quote Jeg er meget imponeret over, hvad folk byder ind med.

Nicolas Padfield, laboratorieleder, FabLab RUC

Det tager cirka en time at 3D printe én visirholder. Nicolas Padfield fortæller, at nogle af gruppens medlemmer har meldt ud, at de kan printe op mod 100 om dagen. 

 

- Jeg er meget imponeret over, hvad folk byder ind med, fortæller Nicolas Padfield til TV 2 Lorry.

Værdifuldt netværk

Gruppen har lige nu et samarbejde med Region Sjælland. Men håbet er at levere værnemidler til hele Danmark.

- Vi 3D printer så mange visirer som overhovedet muligt. Vores håb er, at vi på sigt også kan levere til de andre regioner, fortæller Jonas Damm Hermansen.

Selvom produktionen af visirholdere er gruppens formål lige nu, så understreger Nicolas Padfield, at det nyopståede netværk, kan få stor betydning fremadrettet. 

- Hvis der i fremtiden sker noget, der gør, at der kommer mangel på noget andet, som kan 3D printes, så er vi klar, fortæller Nicolas Padfield.

Vil du hjælpe?

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Coronavirus

Corna vaccine hætteglas

To regioner kæmper for at undgå spild af vacciner - på hver deres måde

senfølger(2)

playEfter mere end 10 måneder med senfølger: Nu kan Christina endelig dyrke motion igen

default_thumb

playHusker du Erwin og Anne? Nu må de igen aflyse deres kærlighedsfest

steen andersen

playSteen frygter fodbold-EM uden tilskuere: "Det er som en lagkage uden flødeskum"

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere