Friskole flytter ind på rådhus

Så er det ganske vist. Viby Friskole har købt det gamle Ramsø Rådhus. Forleden sagde byrådspolitikerne ja til at sælge huset, skriver DAGBLADET Roskilde.

- Det er helt fantastisk. Vi har længe drømt om mere plads, flere faglokaler, bedre udendørs arealer og et fællesrum til morgensang, musik, teater, fest, udstillinger og bevægelse. Det får vi nu, fortæller skoleleder Per Krøis Kjærsgaard.
Viby Friskole har gennem længere tid været i dialog med Roskilde Kommune om at overtage bygningerne, men var lige ved at opgive projektet, da der i vinter blev konstateret skimmelsvamp i huset.
En undersøgelse har dog vist, at problemet er afgrænset til to steder, der bliver renoveret komplet, inden bygningen tages i brug.
Per Krøis Kjærsgaard regner med, at elever og ansatte flytter over i den nye bygning i løbet af vinteren. Kommunen overtager de gamle på Vestergade. Her er tanken, at de først skal lejes ud og senere indgå i planerne om at byudvikle Viby.
Borgmester Poul Lindor Nielsen (S) fortæller, at kommunen har fået en samlet indtægt på 9-10 millioner kroner ved at sælge det gamle rådhus og overtage skolen i Vestergade.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik