Fremtidsforsker efter corona-år: Sådan ændrer det 2021

Vi kommer til at udforske naturen, gå fest-amok og gentænke vores arbejdsliv, siger fremtidsforsker om 2021.

Efter et 2020, der på mange måder var lige til skraldespanden, er der masser at se frem til i 2021.

Men hvordan kommer vi som mennesker til at gå til det nye år set i lyset af alt det, der forandrede os i 2020?

Det giver fremtidsforsker og foredragsholder Liselotte Lyngsø sit bud på - med forbehold for, at coronavirus igen ødelægger alle vores planer.

- Det bliver et år med nærvær. Vi har ikke kunne tage det for givet, så vi kommer til at mærke det meget mere, siger Liselotte Lyngsø til TV 2 Lorry.

- Vi kommer til at spørge hinanden, hvordan klarer du dig? Hvordan klarer din virksomhed sig? Og vi kommer også lokalt til støtte op om hinanden for at få vores områder bygget op igen, siger hun.

quote Det bliver et år med nærvær

Liselotte Lyngsø

Fremtidsforskeren mener også, at vi kommer til at gentænke vores arbejdsliv, fordi vi under coronakrisen “blev sat fri” til at finde ud af, hvordan vi hver især arbejder bedst muligt.

- Det bliver ikke enten hjemme eller på kontoret, men hybride arbejdspladser. Vi skal finde ud af, hvor vi trives bedst muligt, siger Liselotte Lyngsø.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Det københavnske natteliv vil blomstre som aldrig før, når det igen bliver lovligt at drage til fest i byen, mener fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.
Det københavnske natteliv vil blomstre som aldrig før, når det igen bliver lovligt at drage til fest i byen, mener fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix


Fest og farver

2020 og coronakrise fik også danskerne til at søge ud i det blå. Liselotte Lyngsø fremhæver blandt andet, at danskerne købte flere funde under krisen, vi gik blandt andet ruten ‘Amarminoen’ på Amager og vi har koldstartet det nye år med et nytårsbad i havnen.

- Den her kontakt med naturen er ikke noget vi vender tilbage til - nej, vi har genopfundet den her i hovedstadsområdet.

2020 betød også mere kontakt folks naboer og lokale butikker, fordi der er brugt mere tid i hjemmet og lokalsamfund. Det kan være bekendtskaber, der kan vare ved i 2021, mener Liselotte Lyngsø.

Endelig forudser Liselotte Lyngsø, at nattelivet i Københavns gader, bryllupper og store fester i det hele taget vil blive taget aldeles godt imod.

- Det kommer til at gå amok. Når det har været en knap ressource, så skal vi virkelig give den gas. Vi får fest og farver, siger Liselotte Lyngsø.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik