Fremtidens by er her allerede: Se alle de smarte løsninger

Hører du til en af dem, der cirkler rundt en halv time hver dag for at finde en parkeringsplads til din bil i Indre By? Så er løsningen her faktisk allerede.

Easy Parks App kan nu vise, hvor der er størst sandsynlighed for at finde en p-plads i det område, hvor du skal parkere, og vise hvor en anden af Easy Parks kunder netop nu forlader en p-plads, som du kan overtage.

- Vi har lige nu rullet tjenesten ud i København, men den kommer i flere, større, danske byer snart, siger Easy Parks landechef for Danmark, Island og Benelux-landene, Bernd Reul.

Og det er godt for både vores hverdag og for miljøet. For det anslås, at op til 30 procent af trafikken i byens centrum kommer af, at vi cirkler rundt efter en p-plads. 

TV 2 Lorry sætter i en ny serie, Min smarte by, fokus på alle de smarte løsninger, der skal gøre vores hverdag enklere og mere klimavenlig. I denne artikel kan du møde en række løsninger, som du måske ikke anede eksisterede.

I trafikken er fremtiden for længst rykket ind. 100 trafiklys i indre København kan få din bus først over for grønt – foran bilerne:

- Bussens GPS sender et signal til Movias server og videre til kommunens server, fortæller Jos van Vlerken, projektleder for Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold hos Københavns Kommune.

Det betyder, at bussen får grønt før bilerne og dermed får et forspring.  

Tjenesten bliver udbygget med mulighed for oven i købet at få de busser, der er stærkt forsinket over før alle andre busser og biler, så køreplanerne kan komme tilbage på sporet igen.

Angst helbredes med VR briller

- Nu er jeg der, hvor jeg som alle andre eller de fleste andre kan køre i bus og tog. Så det har været en kæmpestor hjælp, fortæller Mads Gudnitz fra Rudersdal.

Han er en ung mand i tyverne, men har de seneste år været hæmmet af en voldsom angst. Han aflyste alle aftaler, hvis de krævede, at han skulle ud af døren. Men nu har han fået styr på sin angst og sit liv tilbage ved hjælp af VR-briller. 

Hans behandling hos Center for Sociale indsatser i Rudersdal Kommune bestod før af terapi og gåture med en socialpædagog for at træne sig op til at færdes i det offentlige rum. Nu har han gennemført et otte ugers forløb med VR-brille-terapi, hvor han ser små film, der træner det at køre i bus:

- Det har været en succes for dem, der har prøvet det. De har fortalt, at det er kommet bag på dem, hvor hurtigt de egentlig har udviklet sig i forløbene. Og at de også har indfriet de målsætninger, de faktisk har haft med de her 8 ugers forløb, siger Mikkel Buch, der IT-ansvarlig hos Center for Sociale Indsatser i Rudersdal kommune.

Terapien med VR-briller er et forsøg, som Rudersdal kører i de her år og selv financierer. Mads Gudnitz kan godt anbefale VR-brillerne:

- Det har helt klart givet mig en frihed og en mulighed for selv at tage styring over, hvad jeg har lyst til at lave, siger han.

“Big Brother” eller “Big Mother”?

Velfærdsteknologi kan være smart for velfærdsstaten, når vi bliver syge, ældre, demente eller handicappede og skal have hjælp. For vi ønsker alle, at skattekronerne bliver brugt på den bedste og mest effektive form for pleje.

På plejehjemmet Skovhuset bruger man teknologi til de ældre, hvor det giver mening. Her kan gulvet i en plejebolig være intelligent. Det kan mærke, om den ældre falder og bliver liggende og altså er i nød. Det fungerer som overfladen på en Ipad, hvor en række sensorer aktiveres ved tryk. Og er mange sensorer aktive på en gang, udløser det en alarm.

- Gulvet kalder på os, helt konkret, når borgeren har brug for hjælp, siger Charlotte Koch Petersen, leder, Skovhuset i Hillerød.

Plejehjemmet bruger også robotter, der kan hjælpe med at spise og kælerobotter som sæler.

Men skal vi være utrygge ved at blive overvåget af de her systemer?

- Konstant overvågning er en del af det at leve i en moderne samfund. Man tænker tit "Big Brother " når man tænker på overvågning. Men meget af det overvågning, vi har, er i virkeligheden "Big Mother" for at passe på os. Så hvis man tænker lidt i de baner, er det måske ikke lige så slemt at blive overvåget, som man går og tænker på, siger Klaus Æ. Mogensen, fremtidsforsker på Instituttet for Fremtidsforskning.

1, 2, 3, 4... 

I Gladsaxe tæller de brugere af deres nye legeplads ved biblioteket og ved en BMX-bane nær Gladsaxe skøjtehal.

- Vi vil jo gerne ud at måle på de ting, vi laver, så vi kan se, om vi skal lave flere af de ting andre steder. Hvis man nu havde forstillet sig, at cykelbanerne overhovedet ikke blev brugt, skulle vi ikke ud at lave flere af dem. Så det er for at få en ide om, at de penge, vi bruger,  bliver brugt fornuftigt, siger Oscar Mule, GIS-konsulent, Byplan og Landskab, Gladsaxe Kommune.

Også Københavns Kommune analyserer, hvor mange der bruger Rådhuspladsen, efter der er kommet en metro, og pladsen er blevet bygget om. De bruger termiske sensorer, der ”ser” din kropsvarme:

- Det er basalt set en sensor, som kan mærke din kropsvarme, den kan ikke sige, om du er kvinde eller mand, men den kan se, at der er et menneske. Og det gør, at vi kan se, hvordan folk bruger det her ovale rum, fortæller Marius Sylvestersen, programleder, Copenhagen Soloutions Lab, Københavns Kommune. Alt sammen for at få den bedste plads til glæde for flest og for at få trafikken til at gilde døgnet rundt.

Køledisken varmer 30 parcelhuse op om året

- I dag har vi køle- og frostmontre i moderne supermarkeder og aircondition, hvis motorer generere en hel masse varme. Den varme har vi ikke kunnet komme af med før, så den har vi ledt op i luften fortæller Mikael Lindegaard Kristiansen, der er købmand i MENY Nordhavn.

Men nu leder MENY varmen fra kølediskens motorer ned i to buffertanke i kælderen, og her sendes varmen videre ud i fjernvarmenettet. Anlægget leverer nu varme til hele supermarkedet året rundt og til det, der svarer til 30 boligers varmeforbrug oven i .

Løsningen kræver en del tilladelser og noget ændret lovgivning, siger Christoffer Greisen, der er projektmanager i EnergyLab Nordhavn. Han mener, at politikerne må se på at lave regler, der gør det attraktivt for alle supermarkeder at lave den her løsning.

Og selv om det lyder som et lille bidrag til vores store fjernevarmenet, bliver det til noget, når man tænker på, at der er cirka 450 supermarkeder i København. Og endnu flere landet over.

Diskussionen om, hvor vidt det er rentabelt, er overflødig, mener Christoffer Greisen:

- Vores børn vil kræve af os, at vi ikke starter med at spørge, om det kan betale sig, men spørger, om det giver mening og så finder veje til at få det til at betale sig.