Frank Jensens julefrokost får politisk efterspil

Overborgmester Frank Jensens (S) deltagelse i julefrokosten for Københavns Kommunes økonomiforvaltning får et politisk efterspil, der kan kan give overborgmesteren tømmermænd langt ind i januar, skriver politiken.dk.

Venstre kræver således en redegørelse for hans opførsel over for kvindelige ansatte ved festen.
»Jeg har brug for - og jeg håber, at mine kolleger i Økonomiudvalget, vil være med på - at vi beder overborgmesteren og Claus Juhl, den administrerende direktør, om at redegøre for, hvad der er sket, hvad man har gjort, og hvordan man har taget hånd om de her medarbejdere«, siger Pia Allerslev til politiken.dk.
»Vi skal simpelthen få lagt det hele frem, så vi også kan sige til de medarbejdere, der har været berørt - men jo i virkeligheden alle medarbejdere i Københavns Kommune - at vi som økonomiudvalg tager det her meget alvorligt«, siger Venstre-borgmesteren, der vil kræve skriftlige redegørelser fra både Frank Jensen og kommunaldirektør Claus Juhl, om sagen.
Ved økonomiforvaltningens julefrokost i december blev flere kvindelige ansatte forulempet af Frank Jensen, fremgik det af Ekstra Bladet juleaftensdag.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik