Frank Jensen kræver sikring mod skybrud

- København skal være klædt på til et skybrud, som det vi fik 2. juli sidste år. Vi har planen og de rette værktøjer parat, men lovgivningen forhindrer, at vi kan bruge dem og sætte i gang. Vi står nu i en situation, hvor planlægningen går i stå, fordi lovgivningen ikke er på plads. Det betyder, at der igen i år vil være risiko for oversvømmelse af boliger, virksomheder og veje. Og vi ved, at regningen let kan løbe op i milliarder af kroner, siger Frank Jensen, der er medlem af KLs bestyrelse.
Han kæmper for, at kommunerne får lov til at bruge vandafledningsafgiften til at finansiere klimatilpasning. Skaderne i kølvandet på sidste års skybrud løb op i flere milliarder kroner. De løsninger, der ligger lige for, både praktisk og økonomisk, kræver en afklaring af finansieringsspørgsmålet, mener Frank Jensen.
- I dag må forsyningsselskabernes penge kun bruges til rent kloakarbejde under jorden, men ikke til projekter over jorden og på gadeplan. Et aktuelt eksempel er, at Københavns Kommune ønsker, at forsyningsselskaberne kan få lov til at medfinansiere en skybrudsløsning ved Skt. Annæs Plads, så pladsen sænkes og skybrudsvandet kan ledes til havnen. Men det forhindrer de nuværende regler, og det er for bureaukratisk, siger han og uddyber:
- Som overborgmester er det meget utilfredsstillende at være bundet på hænder og fødder i forhold til at kunne udføre klimaprojekter, som skal sikre byens borgere og virksomheder. Derfor er det fuldstændig afgørende for mig, at regeringen finder en løsning på finansieringsproblematikken. Og det bør ske lige nu som en del af økonomiforhandlingerne med KL, som afsluttes i disse dage, siger Frank Jensen.
Sørger regeringen ikke for, at kommunerne får mulighed for at foretage de ønskede investeringer i klimatilpasning, kan der forventes store samfundsmæssige omkostninger som følge af skybrud og oversvømmelser.
- Københavns Kommunes beregninger viser, at en løsning, hvor man alene vælger at opgradere kloakkapaciteten til at kunne klare 100 års-regn koster 16 milliarder kroner, hvorimod en kombinationsløsning med under- og overfladehåndtering kun koster 6-8 milliarder kroner. Men sådanne kombinationsprojekter er kun mulige, hvis lovgivningen ændres, siger Frank Jensen.