Frank Jensen: Det ligner Københavner-bashing

Regeringen burde fokusere på at skabe arbejdspladser og ikke flytte dem, mener Københavns overborgmester.

Mens masser af kommuner i provinsen jubler over udsigten til statslige arbejdspladser, kritiserer overborgmester i København, Frank Jensen, regeringens plan om at flytte 3900 arbejdspladser ud af Hovedstaden i løbet af de næste to år.

- Det er et kæmpe slag for de 4000 mennesker, som det her rammer. Og det er jo ikke alene 4000 ansatte i staten. Det er også deres familier, ægtefæller og børn, der sidder derhjemme i aften og siger, hvad skal vi nu gøre? Hele deres families tilværelse er kastet op i luften, siger han.

Frank Jensen er træt af regeringen fokus på, hvordan man kan tage fra København og give til provinsen. Han understreger, at arbejdspladser i hovedstaden sagtens kan gavne hele landet.

- Men nu har vi længe diskuteret, hvordan man kan tage noget fra København. Jeg håber, at debatten fremadrettet også kan handle om, hvordan vi kan bruge København til gavn for hele Danmark.

Hør hele interviewet med overborgmester Frank Jensen i vores udsendelse i aften kl. 19.30.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik