Forsvundet kitesurfer har meldt sig i god behold

Kitesurfer blev forgæves eftersøgt hele natten. Nu har han meldt sig i god behold.

En forsvundet kitesurfer har fredag morgen meldt sig i god behold, efter at han natten igennem har været eftersøgt i Øresund. Det oplyser Nordsjællands Politi til Ritzau.

Manden har kontaktet Forsvarets søredningstjeneste, som har stået i spidsen for eftersøgningen af manden, oplyser politiets vagtchef Hans Jakob Rechendorff.

Redningsaktionen blev sat i værk torsdag aften efter en anmeldelse fra personer, som havde set en kitesurfer, der så ud til at være i havsnød.

Fredag morgen ved femtiden valgte man at afblæse eftersøgningen.

På det tidspunkt havde man ikke fundet spor af surferen, og man håbede fra myndighedernes side, at han var kommet i land ved egen kraft.

- Han er kommet i land med en båd. Linen til hans drage er knækket, og dragen er formentlig drevet mod Sverige, fortæller Hans Jakob Rechendorff.

Ved redningsaktionen blev der indsat både helikopter fra flyvevåbnet og både. Helikopteren var blandt andet udstyret med avanceret teknologi, som kan spore varmekilder i vandet - for eksempel et menneske i bølgerne.

Kitesurfing er en form for sejlads, der minder om den nok mere velkendte windsurfing. I stedet for at have et sejl monteret på surfbrættet har kitesurferen sit sejl flyvende langt oppe i luften som en drage, som surferen holder i en line.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

20210429-201324-7-1920x1440we

Politiet efterlyser tabt medicin - kan være dødeligt ved indtagelse

20190304-100858-7-1920x1279we

Intetanende borgere ramt af hardball-kugler: Mand affyrede skud fra en sølvfarvet bil

Knivstik Roskilde

Mænd på knallert stikker offer med kniv i Roskilde

politi 112 politibil

21-årig varetægtsfængslet for vanvidskørsel - væltede bil efter påkørsel

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere