Ti minutter.
Så lang tid tog det for TV 2-journalisten Emilie Myrup at få et job på plejehjemmet Nørremarken i Køge.
Hun kom direkte fra gaden og uden nogen erfaring på ældreområdet.
Det er slående, siger Heidi Hesselberg Lauritzen, forsker i det kommunale ældreområde ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.
Men det er ikke unormalt.
- Det er ikke et enkeltstående tilfælde, det ser vi også andre steder, siger hun til TV 2 Lorry:
- Men det er noget, der virkelig vidner om, hvor slemt det står til.
TV 2's nyeste dokumentar om ældreplejen beviser endnu engang, at der sker omsorgssvigt på danske plejehjem.
Denne gang på plejehjemmet Nørremarken i Køge, hvor personalet ses tale hårdt til beboerne og efterlade dem for sig selv i mange timer af gangen.
En aktindsigt, TV 2 har fået, viser, at der i alt er 18 plejehjem, der siden maj 2021 har fået påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed om kritisable forhold.
Fem af plejehjemmene ligger i TV 2 Lorrys sendeområde.
Men hvad er det, der går galt? Hvad er problemets kerne?
En ærgerlig cocktail
Der skal ikke være nogen tvivl om, at den danske ældrepleje er under pres.
Det understreger ældreforsker Heidi Hesselberg Lauritzen.
Ifølge hende er der to ting på spil.
Den ene er, at de ældre i dag får mere og mere komplekse plejebehov, da de bliver mere syge, blandt andet af demens.
Det andet er, at det bliver sværere og sværere at rekruttere uddannet plejepersonale til at tage sig af de ældre.
En rigtig ærgerlig cocktail, mener ældreforskeren.
- Før i tiden blev de ældre i højere grad behandlet på sygehusene, men efter kommunalreformen i 2007 er indlæggelserne forkortet, og det betyder, at det nu er ude på plejehjemmene, at behandlingen skal foregå, fortæller Heidi Hesselberg Lauritzen.
Det er ikke kun dårligt, da det er trygt for særligt demente borgere at være længere tid i de vante rammer. Men det stiller krav til personalet.
- Vi har med en ældrepleje at gøre, der er i knæ. Arbejdsopgaverne er de seneste mange år steget, men ressourcerne er ikke fulgt med, siger hun.
Fru Jensens saftevand
Tallene taler for sig selv.
Kombinationen af, at antallet af ældre stiger, mens mange ansatte på social- og sundhedsområdet det næste par år vil gå på pension, betyder, at kommunerne frem mod 2030 vil mangle mere end 42.000 ansatte.
Samtidig er antallet af ufaglærte i ældreplejen steget fra cirka 13 til cirka 25 procent fra 2017 til 2022.
Det betyder, at det nu er hver fjerde medarbejder på ældreområdet, der ikke har en uddannelse. Det viser en analyse, FOA har udarbejdet.
Lige nu er rationalet, at ufaglærte hænder er bedre end ingen hænder. Men det er ikke altid tilfældet, mener Heidi Hesselberg Lauritzen.
Hvis det uddannede personale hele tiden skal holde øje med, hvordan de ufaglærte har udført sine opgaver, bliver det dobbeltarbejde.
Hun understreger dog, at det ufaglærte personale også i langt de fleste tilfælde gør et stort stykke arbejde, men at der bare er mange opgaver, der kræver en stor faglighed. Selv bare at skænke et glas saft.
- Hvis fru Jensen synker forkert, kan hun i bund og grund dø, hvis hun bare får tilbudt et almindeligt glas saftevand, fortæller ældreforskeren.
Også vores nabolande Sverige, Norge og Finland har samme rekrutteringsudfordringer på ældreområdet, fortæller Heidi Hesselberg Lauritzen.
- Det skyldes også hele det image, som ældreplejen har fået. Det er et stort problem, at særligt unge ikke har lyst til at uddanne sig som social- og sundhedsassistent eller -hjælper, da man har fået et forkert billede af, hvad arbejdsopgaverne er, og hvilken faglighed det kræver, siger hun.
Unge på besøg
Det er her, politikerne kommer ind i billedet. For hvordan sikrer man, at vi får flere faglærte i ældreplejen?
Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti, der stiller op i Sjællands Storkreds, mener blandt andet, at man bør skaffe mere udenlandsk arbejdskraft for at sikre fagligheden i ældreplejen.
- Lige nu tager det lang tid at blive godkendt til det danske arbejdsmarked, det skal måske foregå lidt hurtigere, siger hun til TV 2 Lorry:
- Men når det er sagt, er det også vigtigt at de, som har tæt kontakt med de ældre, kan tale dansk eller engelsk, hvis de ældre også taler engelsk.
Ifølge Brigitte Klintskov Jerkel bør man også rette op på ledelsen ude på de enkelte plejecentre, så flere vil synes jobbet er attraktivt.
Samtidig bør folkeskoleeleverne i højere grad komme på besøg på plejehjem i stedet for på gymnasier i praktikdagene.
- Eleverne skal ud og se, hvad det egentlig handler om, siger den konservative politiker.
Politisk ansvar
Også Venstres Hans Andersen, der stiller op i Nordsjællands Storkreds, vil sende flere unge ud på plejehjemmene, så de kan se, hvordan det i virkeligheden er.
- Vi skal skærpe interessen for at tage et job på et plejehjem. Vi kunne få etableret fritidsjob for 9. og 10. klasses elever, så det kan være, at de på sigt får interessen for faget, siger han til TV 2 Lorry og understreger, at de ikke skal tage sig af plejeopgaver.
Samtidig mener Venstre, at flere social- og sundhedsassistenter og -hjælpere skal have mulighed for at gå fra deltid til fuldtid, ligesom det skal være nemmere for ufaglærte at uddanne sig ved siden af arbejdet.
Sidstnævnte er Socialdemokratiets Maria Gudme, der stiller op i Københavns Omegns Storkreds, enig i. Hun mener også, at det skal være lettere for det ufaglærte personale at tage springet - og så mener hun, at de bør få økonomisk støtte undervejs.
Økonomien spiller nemlig en rolle, mener Maria Gudme. Derfor er hun også glad for, at løn- og arbejdsvilkår i velfærdsfagene er kommet under lup i valgkampen.
- Lønnen hænger sammen med, hvor umage, man gør sig, og hvor meget man ønsker at bruge sin faglighed, da det betyder noget, om man føler sig belønnet og værdsat, siger socialdemokraten til TV 2 Lorry.
Maria Gudme mener, at politikerne har negligeret SOSU-uddannelserne gennem en årrække.
- Vi er begyndt at tale pænere om det, at have en uddannelse, der ikke er lang og videregående, men synet på velfærdsuddannelserne har haft en kæmpe betydning for, hvordan man har rekrutteret indtil nu, siger hun.
Socialdemokratiet vil derfor også investere yderligere i velfærdsuddannelserne fremover.
Det er partiet ikke ene om.
Også Danmarksdemokraterne ønsker at give flere penge til de ældre. Helt konkret foreslår partiet at give kommunerne to milliarder kroner ekstra til ældrepleje. Det skriver TV 2.
Radikale Venstre vil ligesom De Konservative hente udenlandsk arbejdskraft, mens SF vil afsætte en halv milliard kroner i 2023 og en milliard årligt fra 2024 til en nye rekrutterings- og fastholdelsepulje, som blandt andet skal gå til ansatte i ældreplejen.
