Forsinkelser på bro koster millioner

Arbejdet på inderhavnsbroen i København har ligget stille på grund af forsinkelser og konkursbegæring, nu kommer det til at koste Københavns Kommune 60 millioner kroner at gøre den færdig. Det skriver Ritzau.

Foto: TV 2 Lorry

Københavns Kommune har nu indgået en aftale med stålproducenten DSSM fra Rødekro i Sønderjylland om at færdiggøre broen.

Arbejdet med inderhavnsbroen har ligget stillet siden hovedentreprenøren PIHL & SØN gik konkurs i august sidste år.

Når broen engang står færdig, skal den forbinde indre by med Christianshavn.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik