Forsikringsselskaber strammer op.

Når lægerne på privathospitaler skal henvise til behandling, som de selv skal udføre, så har de en økonomisk interesse i at vælge dyrere operationer, der koster op mod 130.000 kroner frem for fysioterapi, der koster nogle få tusinde kroner.

Den konflikt mellem lægelige og økonomiske interesser forsøger
flere forsikringsselskaber nu at forhindre. For konflikten
risikerer at gå ud over patienterne, og det er dyrt for
forsikringsselskaberne.

For fremtiden vil forsikringsselskabet Codan stille krav i
deres sundhedsforsikringer om, at patienten skal rådføre sig med
egen læge, før man kan blive behandlet gennem selskabets
forsikring, skriver Nyhedsbrevet 3F.

- Når der er penge mellem parter, så er der en risiko for, at
hospitalerne vælger større behandlinger end hvad der er
hensigtsmæssigt, siger Ivan Christensen, produktchef i Codan
Care.

Han forklarer, at selskabet ikke har mange erfaringer med, at
privathospitalerne opererer unødigt. Men han forventer, at 90
procent af fremtidige aftaler om sundhedsforsikringer vil
indeholde krav om, at egen læge skal inddrages for at sikre den
korrekte behandling.

Ifølge loven, så skal en patient have en lægehenvisning til en
behandling. Men i praksis kan privathospital selv både henvise
og behandle.

Hos forsikringsselskabet Tryg er skadechef Mette Platz også
meget opmærksom på problemet. Tryg har nu skrevet ind i deres
aftaler, at selskabet kan stille krav om, at patientens egen
læge bliver rådført om en behandling er fornuftig.

Både Codan og Tryg har også ansat læger og sygeplejersker, der
skal kontrollere privathospitalernes behandling og sørge for, at
de ikke vælger unødige behandlinger og undersøgelser.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik