Forsikringsselskab i opråb: Cykeltyvene har kronede dage

I takt med at samfundet åbner efter corona, så stiger cykeltyverierne markant, lyder meldingen fra forsikringsselskabet Alm. Brand.

Har du nogensinde oplevet, at din cykel var væk, når du skulle bruge den, så er du langt fra den eneste.

Men fra fra 1. kvartal til 2. kvartal i 2021 er antallet af cykeltyverier stukket fuldstændigt af. I hvert fald hvis kigger på antallet af anmeldte cykeltyverier hos forsikringsselskabet Alm. Brand.

quote Der, vi ser, der bliver stjålet flest cykler, det er på stationer og i nattetimerne

Brian Wahl Olsen, Direktør, Skadepartnerskaber og forebyggelse i Alm. Brand

- De tal, vi ser lige nu, det er ret voldsomt, siger Brian Wahl Olsen, der er direktør for skadepartnerskaber og forebyggelse i Alm. Brand.

Ifølge Alm. Brand har man set en stigning på hele 90 pct. af anmeldte cykeltyverier i perioden. Deres forklaring er, at genåbningen af samfundet har fået danskerne tilbage i cykelsædet, og det har desværre fået det til at krible i cykeltyvenes lange fingre igen.

Fra 1. september forsvinder de sidste efterdønninger af corona-nedlukningen, når blandt andet nattelivet genåbner. Det får Brian Wahl Olsen til at advare de danske cyklister:

- Der, vi ser, der bliver stjålet flest cykler, det er på stationer og i nattetimerne. Så lad aldrig din cykel stå på en station om natten.

Kædelåden er det bedste våben mod cykeltyven, fortæller Brian Wahl Olsen, direktør for skadepartnerskaber og forebyggelse i Alm. Brand
Kædelåden er det bedste våben mod cykeltyven, fortæller Brian Wahl Olsen, direktør for skadepartnerskaber og forebyggelse i Alm. Brand
Foto: Niels Knuth / TV 2 Kosmopol

Brug kædelås

Han opfordrer samtidig folk til at anskaffe sig en kædelås. Men det er ikke nok at låse den rundt om hjulet på cyklen. Kædelåsen skal også rundt om stellet på cyklen og cykelstativet for at sikres bedst muligt.

Derudover vil han også have folk til at dobbelttjekke cyklens stelnummer, hvis de køber cyklen brugt.

- Køber du den brugt så gå ind på politiets app og tjek stelnummeret der, fordi så er du sikker på, at du har en cykel, der ikke er stjålet.

Det er langt fra første gang at forsikringsbranchen forsøger at sætte fokus på cykeltyverier. I december sidste år opfordrede de politiet til at tage cykeltyverier seriøst.

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik