'Forfejlet' og 'et stort overgreb' - Her er, hvad fire borgere mener om muligt tørklædeforbud

Det vækker debat, at kommission anbefaler, at det skal være forbudt for piger at bære tørklæder i både privat- og folkeskolen.

I bunden af denne artikel kan du læse, hvad tre borgere mener om kommissionens anbefaling.  

Hovedtørklæder har siden 2004 været forbudt i offentlige skoler i Frankrig, og snart kan et lignende forbud måske være på vej i den danske folkeskole. 

Onsdag aften kunne TV 2 og DR således oplyse, at Kommissionen for den glemte kvindekamp - der er nedsat af regeringen - anbefaler at forbyde piger at bære hovedtørklæde i grundskolen - det vil sige fra 0. til og med 9. klasse.

Anbefalingen kommer med hovedargumentet om, at den skal forebygge social kontrol. 

Dagen derpå vækker anbefalingen stor debat - også i TV 2 Lorry sendeområde. For vil et sådan tiltag overhovedet have den ønskede effekt?

quote Mine forældre elsker mig, uanset om jeg bærer tørklæde eller ej,

Alisha Khatoon Ahmed, gymnasieelev

En af dem, der ville være blevet ramt, hvis Danmark havde haft samme lovgivning, som i Frankrig er 17-årige Alisha Khatoon Ahmed. 

Da hun var otte år gammel, valgte hun nemlig selv at begynde at bære tørklæde, fordi hendes storesøster på 18 år begyndte på det. 

- Jeg så hende som en rollemodel, så jeg syntes, det var smukt og ville også gå med det. Jeg kan huske, at jeg tog det på i forskellige farver og stof, fordi jeg syntes, det var flot. Min familie var usikre på, om jeg skulle have det på, fordi jeg var et lille barn, men det var noget, jeg ville, fortæller hun til TV 2 Lorry. 

Da Alisha Khatoon Ahmed var 11-12 år gammel, valgte hun at tage tørklædet af uden problemer. 

- Det fik jeg lov til. Det var mit eget valg. Der var ingen bemærkninger, og jeg blev ikke behandlet anderledes. Mine forældre elsker mig, uanset om jeg bærer tørklæde eller ej, siger hun og vurderer, at hun ville have det svært, hvis systemet skulle tage den beslutning for hende, som kommissionens anbefaling netop lægger op til.

- Jeg ville være forvirret og ked af det, tror jeg. Det ville ikke give mening. Vi har jo ingen uniformlov. Folk kan have farvet hår, uden man beder dem om, at det skal være en bestemt farve. Jeg ville ikke forstå, at man skulle gå efter mig og fjerne mit tørklæde - jeg har ikke gjort noget eller givet udtryk for, at det presser mig.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Alisha Khatoon Ahmed læser STX på Sydkystens Gymnasium i Ishøj.
Alisha Khatoon Ahmed læser STX på Sydkystens Gymnasium i Ishøj.
Foto: Signe Julie Andersen / TV 2 Lorry

Kan ikke genkende udlægning

I dag læser Alisha Khatoon Ahmed STX på Sydkystens Gymnasium i Ishøj og bærer fortsat tørklæde. Hun vurderer, at anbefalingen vil ramme skævt: 

- Jeg kan se, det ske for måske tyve år tilbage, men i 2022, der har jeg ikke oplevet, at der nogen piger (som går med tørklæde, red.), som ikke vil have det på.

Hun mener heller ikke, at kommissionens anbefaling vil få den ønskede effekt om at forebygge social kontrol. 

- Mit første instinkt var, at jeg forstod, hvor det kom fra. Personligt vil jeg heller ikke lade min datter bære tørklæde, før hun er gammel nok til at forstå, at det også kan komme med en del ulemper, når man bor i Danmark, siger hun og tilføjer:  

- Men jeg synes absolut ikke, at det er på grund af et pres, der kommer hjemmefra. Vi er i 2022, hvor vi har homoseksuelle, transseksuelle børn, alle hudfarver, nationaliteter og etniciteter, det (tørklædet, red.) er ikke noget, der skal fjernes. Det skal embraces (omfavnes, red.) i stedet for at forbydes. 

Og de skeptiske tanker over for anbefalingen er Alisha Khatoon Ahmed langt fra ene om at have. 

Nedenfor kan du læse, hvad tre borgere, som TV 2 Lorry mødte ved Ishøj Station, mener om kommissionens anbefaling.

1

Marlene Waterstradt

2

Henrik Moberg Voss

3

Henriette Laiho