Forfatteren Jesper Jensen er død

En af venstrefløjens mest markante kulturpersonligheder, forfatteren Jesper Jensen, er død i en alder af 78 år.

Forfatter, sangskriver og psykolog Jesper Jensen døde søndag.
Han blev 78 år.
Gennem et halvt århundrede bidrog Jesper Jensen flittigt til
den politiske debat med sange og digte, som ofte handlede om den
lille mands kamp for social retfærdighed og mod udbytning,
undertrykkelse og umyndiggørelse.
Jesper Jensen har også skrevet sange til støtte for de
folkelige bevægelser mod krig, EU og atomkraft. Han har desuden
skrevet et stort antal revytekster - blandt andet til revyen
Gris på Gaflen, og han har oversæt både klassiske og moderne
digte og skuespil.
Mange af Jesper Jensens sange er blevet til i samarbejde med
sangerne og komponisterne Arne Würgler og Benny Holst og udgivet
på plade.
Blandt Jesper Jensens mest kendte digte er "Mand mand", "Altså
er jeg" og "Kender De det?".
I bogserien "Tilbageklip", som udkom sidst i 1990'erne,
fortæller Jesper Jensen om sit lange liv.
Jesper Jensen blev student fra Vestre Borgerdyd i 1949 og
mag.art. i psykologi fra Københavns Universitet i 1957.

/ritzau/

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Amager bakke er tegnet af arkitekten Bjarke Ingels.

Borgere i hovedstadsområdet får varme fra døde mink - har samme konsistens som feta

anonym

Tidligere anbragt om døgninstitution: "Jeg vidste godt, det var forkert, det de gjorde."

Nexus foto

playKritik af døgninstitution for unødvendige magtanvendelser mod anbragte unge

løndumping amager

TV 2 afslører: Håndværkere på Amager arbejder til 30 kroner i timen

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere