Fordobling i antallet af selvmord på banerne

46 danskere begik i 2012 selvmord ved at springe ud foran et tog, viser en ny opgørelse fra Banedanmark

I 2010 og 2011 lå antallet af selvmord på landets jernbaner på henholdsvis 23 og 26. Der er altså tale om en fordobling på to år, og tallet kan endda godt være højere, da Banedanmark ikke registrerer selvmord på lokalbanerne. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Generelt begår mænd selvmord tre gange så ofte som kvinder, og det er også primært mænd, der tager deres liv på skinnerne.

Morten Thomsen er bestyrelsesformand for Livslinien, et frivilligt rådgivningstilbud til mennesker med selv-mordstanker, der tager imod 13.000 henvendelser om året. Han mener, at en af forklaringerne på stigningen kan være finanskrisen.

Livslinien samarbejder med transportvirksomheder om kampagne

"Vi bliver berørt på nære ting som status, job og penge, og det rammer traditionelt mænd rigtig hårdt. Når de mister deres arbejde, bryder deres verden sammen. De har også tit sværere ved at snakke med andre om, hvordan de har det, men er til gengæld meget handlingsorienterede, når de vil tage livet af sig selv," siger Morten Thomsen.

I alt begik 613 mennesker selvmord i 2011. Det samlede antal for 2012 er ikke opgjort endnu, så det er uvist, om den store stigning i selv-

mordstallet på jernbanen er udtryk for en generel tendens, eller om netop denne selvmordsmetode bliver valgt frem for andre.

Livslinien har i øjeblikket en dialog med DSB, Arriva og Banedanmark med henblik på en kampagne i løbet af i år, der blandt andet på stationer skal synliggøre Livsliniens rådgivningstilbud. Og organisationen skeler også til gode erfaringer fra Sverige og Storbritannien, hvor man efter en stigning i antallet af selvmord på de britiske jernbaner satte ind med en kombination af holdningskampagner og efteruddannelse af fagpersonale.

DSB ønsker så lidt presseomtale som muligt af selvmordene

I DSB mener man ikke, at man kan ændre arbejdsgange eller lignende. Men uanset antallet lyder det fra Anette Haugaard, underdirektør i DSB Togdrift, at enhver påkørsel er en for mange:

"Og set fra vores perspektiv et det jo også forfærdeligt for vores lokoførere. Men vi har et beredskab, der tager sig af dem med det samme, og som sørger for, at de får talt om det, så langt de fleste kommer til at køre tog igen," siger Anette Haugaard.

I DSB ønsker man faktisk så lidt presseomtale af selvmordene som muligt, da man frygter, det kan inspirere flere til at kaste sig ud foran togene. Men det nytter ikke noget at lade som om, at problemet ikke eksisterer, lyder det fra Morten Thomsen:

"Der er nok et element af smitteeffekt, hvis man hører om, at et tog er forsinket på grund af en personpåkørsel, så lagrer det sig, hvis man i forvejen har den slags tanker. Men det er vigtigt, at vi synliggør, at der er en risikogruppe, så vi kan række hånden ud til dem, der har brug for hjælp," siger han.

Professor: Håber stigning i antal er en tilfældighed

Merete Nordentoft, professor ved Psykiatrisk Center København, er enig med DSB i, at der kan være tale om, at omtale af påkørsler får flere til at vælge netop den metode:

"Vi har klare eksempler i historien på, at selvmordsmetoder er blevet populære, fordi de er blevet kendte. Men jeg håber, det her er en tilfældighed, og at det ikke bider sig fast, for det er meget alvorligt," siger hun.

Merete Nordentoft var i 1998 med til at lave den seneste handlingsplan for at forebygge selvmord i Danmark. Selvmordstallet er siden faldet voldsomt fra 924 i 1995 til at ligge nogenlunde konstant omkring 600 årligt de senere år.

Andre lande har handlingsplan, der løbende kan revideres

"Men det er ikke godt nok. Vi kan sagtens få tallet længere ned. Og hvis man ser på, hvor ambitiøs man har været med at reducere antallet af trafikdrab, og hvilken effekt det har haft, burde politikerne kunne sætte nogle lignende mål på selvmordsområdet.

Der er behov for en handlingsplan, som man kan revidere løbende. Det har man i andre lande, blandt andet Norge.

Og jeg mener, regeringen burde nedsætte et selvmordsforebyggelsesråd, så man kunne udarbejde et forslag til en revision af handlingsplanen, få et overblik over risikogrupper og finde ud af, hvor indsatsen nytter noget."


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik