Forærede Ritts opskrifter væk

Københavns Madhus forærede forretningshemmeligheder væk Københavns Kommune farer nu i flæsket på Ritt Bjerregaards prestigeprojekt, Københavns Madhus. Det skriver B.T. onsdag.

Madhuset har foræret fortrolige forretningshemmeligheder til det private madfirma Tingstrøm. Det er Tingstrøm, der laver al mad til mindre børn, i Ritt Bjerregaards projekt med skolemad, som tre borgmestre i København præsenterede.
Helt præcist har Københavns Madhus overdraget en database fra kommunens køkkener med opskrifter og priser til et konkurrende firma - en database, der ifølge branchekilder er millioner af kroner værd.
Det får nu Københavns Kommunes sundhedsforvaltning til at hive fat i Madhuset.
»Vi er blevet gjort bekendt med, at de har givet kommunens database med opskrifter og produktion af mad videre til et privat firma. Den er oparbejdet gennem lang tid og har selvfølgelig en betydelig værdi. Det må de selvfølgelig ikke, fordi det er kommunens ejendom. Så det vil vi nu tage op med Madhuset,« siger vicedirektør i sundhedsforvaltningen Hanne Baastrup.
Databasen giver Tingstrøm en betydelig fordel, fordi de er direkte i konkurrence med kommunens køkkener om kontrakter for over 100 mio. skattekroner til levering af mad til byens børn og ældre.
Det er netop lykkedes Tingstrøm at vinde en kontrakt på ti mio. kr. for mad til skolebørn.
I en redegørelse skriver formanden for Københavns Madhus, Rasmus Kjeldahl:
»Under samarbejdet er der i august 2009 videresendt opskrifter til Tingstrøm, som skulle bruges som udgangspunkt for produktionen af den aftalte skolemad. Af tekniske årsager er det vanskeligt og meget tidskrævende at slette dele af databasen. Henset til samarbejdet og Tingstrøms tavshedspligt blev det ikke betragtet som et problem,« skriver han.
Claus Tingstrøm, der tidligere var partner med tv-kokken Claus Meyer, fortæller, at han slet ikke kendte til den ulovlige database.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik