Forældrekøb er populært igen

Forældre står på nakken af hinanden for at sikre sig en lejlighed til deres børn inden studiestart.

Sådan lyder meldingen fra ejendomsmæglerkæderne Home og Nybolig, skriver Berlingske Tidende.
Faktisk er der snart udsolgt:
- Hvis tendensen fortsætter, vil der snart mangle boliger til salg i den rigtige størrelse i store dele af København, siger Nyboligs kommunikationschef, Eva Nørgaard Petersen.
Op mod 100.000 unge - de fleste i København - begynder efter sommerferien på en uddannelse, så mæglerne venter, at travlheden fortsætter. Næsten hver tredje lejlighed, som Home sælger i København, er i dag et forældrekøb. Alene på Nørrebro er det op mod 40 procent, og i Århus har andelen nærmet sig halvdelen. Eksperter advarer dog imod at købe en lejlighed til barnet, uanset hvor god en tanke der ligger bag:
- De fleste forældre er allerede overvægtede i ejendomme, så det er alt for risikabelt, siger Michael Møller, professor ved Institut for Finansiering på Copenhagen Business School. Desuden forsvinder en del af skattefordelen med næste års skattereform, så hvis man vil hjælpe sine børn med en bolig, er det ifølge professoren bedre at låne dem penge til en ordentlig udbetaling. Samtidig advarer Rune Wagenitz, der er uafhængig økonomisk rådgiver, imod at lade sig friste af de nuværende lave ejendomspriser, eftersom de kan falde yderligere.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik