Forældre frygter fejlprognose

Mistilliden til den officielle befolkningsprognose i Humlebæk vokser, og en gruppe forældre råber nu vagt i gevær

Forældrene kan ikke forstå, at politikerne taler om faldende børnetal til bysamfundets tre skoler, når Humlebæk efter planen skal udbygges mod syd i de kommende år.
Samtidig er forældrene ikke enige i den udmelding, der kom fra bysamfundets tre skolebestyrelser i sidste uge - at det er o.k. at lukke en af byens tre skoler for at sikre en høj kvalitet på de to resterende. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Vi mener ikke, at prognosen berettiger til at lukke en skole i Humlebæk. Prognosegrundlaget skal være bedre, og vi forstår ikke, at man forventer et fald i børnetallet, når man vil udbygge Humlebæk Syd, specielt når det er en forudsætning for finansieringen af en ny Asminderød Skole i Fredensborg, siger Anders von Essen-Leise.
Forældrene, der har børn på Humlebæk Skole, mener, at der er andre måder at løse udfordringerne i Humlebæk på, hvor især en af skolerne har en meget høj koncentration af elever med en svag hjemmebaggrund.
- Men det mener vi ikke har noget at gøre med, om vi skal have to skoler eller tre. Det kan godt være, at vi skal have fordelt eleverne bedre, men hvis Humlebæk udbygges mod syd, vil den socioøkonomiske sammensætning blive en anden, påpeger en af forældrene, Dea Klauber.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik