Forældre får alligevel ingen erstatning

Forældrene til en seksårig pige, der blev dræbt af en 15-årig dreng på ulovlig knallert i Herfølge, får alligevel ikke 50.000 kroner i erstatning hver. Det skriver DAGBLADET Køge.

Det er Landsrettens vurdering, efter Byrettens dom blev anket af både de efterladte til den seksårige pige og den nu 17-årige knallertfører. De efterladte ankede, fordi de mente pigens søskende også skulle have erstatning, og knallertføreren ankede i håbet om at kunne få nedsat erstatningskravet. - Landsretten har blandt andet lagt vægt på grovheden af den handling, der førte til det uagtsomme manddrab, siger Mads Lyshøj Ulrikkeholm, der er bistandsadvokat for de efterladte familiemedlemmer til den seksårige pige. - Nu har vi tænkt os at indbringe sagen for Procesbevillingsnævnet i håbet om, at vi kan få indbragt sagen for Højesteret, siger Mads Lyshøj Ulrikkeholm. Den tragiske ulykke skete torsdag den 13. august 2009, hvor den seksårige pige kom cyklende af Holmebækvej i Herfølge. Drengen kom kørende på en ulovlig knallert med en hastighed af 75-80 kilometer i timen, da han ved et uheld ramte pigen. Pigen blev slynget af cyklen og døde efterfølgende af sine kvæstelser. Knallertkøreren brækkede begge arme, fik en flænge i baghovedet og en skade på den ene ankel, men klarede altså sammenstødet med livet i behold. Drengen er siden blevet dømt til 30 dages betinget fængsel blandt andet for uagtsomt manddrab på den lille pige.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik