Foråret bød på rekordmange anmeldelser af masseafpresningsmails

Danmark blev i foråret udsat for en voldsom bølge af masseafpresningsmails.

Det viser tal fra det Landsdækkende Center for it-relateret økonomisk kriminalitet, LCIK, som efterforsker økonomisk snyd og bedrag på nettet.

Mens antallet af anmeldelser om masseafpresning i årets første kvartal lå på 222, så røg tallet på himmelflugt i andet kvartal med hele 1.994 anmeldelser.

Det var særligt i april måned, at de it-kriminelle bagmænd travlt. Påskemåneden udgjorde således i alt 1.745 anmeldelser.

- Jeg tror, det kommer lidt i bølger, og at de her bagmænd målrettet kørte en bølge mod Danmark i foråret, og så måske kører en bølge målrettet andre lande på et andet tidspunkt, lyder vurderingen fra Anders-Emil Nøhr Kelbæk, der er fungerende politikommissær ved LCIK.

Hackere kigger på folk, der ser porno

Han forklarer, at forårets mange anmeldelser er fordelt på flere forskellige masseafpresningsmails.

- Den generelle modus i sagerne er, at gerningspersonerne sender mails ud til tilfældige borgere, hvor de typisk påstår at have hacket sig ind på modtagerens computer og har holdt øje med vedkommende, mens de har kigget på voksensider (pornohjemmesider, red.) eller andet.

- Så påstår gerningsmanden at have optaget fotos af borgeren, og de her fotos truer han så med at dele med ens kontakter eller lignende, medmindre man indbetaler eksempelvis 1000 dollars i bitcoins, siger Anders-Emil Nøhr Kelbæk.

Et andet eksempel kan ifølge Anders-Emil Nøhr Kelbæk være, at gerningsmanden påstår at have skaffet sig adgang til en borgers billeder via vedkommendes telefon eller computer, og gerningsmanden i den forbindelse har set nogle uartige fotos, som han truer med at dele med borgernes kontakter.

- Vi så også i nogle af de her afpresningsmails, at gerningsmanden oplyser borgernes navn og måske et gammelt, personligt kodeord for at styrke truslen, så borgeren føler, at gerningsmanden har noget på én, siger Anders-Emil Nøhr Kelbæk.

Efterkom ikke hackeres krav

Han forklarer dog, at man som borger ikke bør efterkomme kravet om betaling. Indtil videre har der nemlig ikke vist sig at være hold i de trusler, der er blevet fremsat i de masseafpresningsmails, som LCIK løbende efterforsker. 

- Mig bekendt har vi heller ikke modtaget nogle anmeldelser, hvor borgere er røget i fælden og har betalt gerningsmændene.

- Men vi oplever alligevel, at folk bliver utrygge og ikke ved, hvordan de skal forholde sig. Det er den ene gruppe. Den anden gruppe retter lige så meget henvendelse til politiet for at angive det som brugbar information (et tip) til vores efterforskning, siger Anders-Emil Nøhr Kelbæk.

Anmeld afpresningsmails

Hos Landsdækkende Center for it-relateret økonomisk kriminalitet gør man meget ud af at forebygge og advare danskerne mod masseafpresningsmails, når de er i omløb. Det sker gennem app’en Mit Digitale Selvforsvar.

Og selvom det er politiets erfaring er, at der er typisk ikke er hold i truslerne, så opfordres danskerne alligevel til at anmelde det til politiet, hvis der tikker en afpresningsmail ind i deres indbakke.

- Det, der foregår, er kriminelt, og det skal anmeldes til politiet. Det er også på baggrund af anmeldelser, at vi dels efterforsker og kan forebygge. Hvis vi ikke får input og viden, så kan vi heller ikke forebygge og advare mod det, siger Anders-Emil Nøhr Kelbæk.

Han er ikke bekendt med, om det endnu er lykkedes politiet at finde frem til nogle af gerningsmændene bag de mange afpresningsmails.

- Mistanken peger generelt mod gerningsmænd i udlandet – både inden og uden for EU. Mig bekendt er der ikke pågrebet nogle gerningsmænd, siger Anders-Emil Nøhr Kelbæk.