Folketingspolitiker: Jyders økonomi er provokerende!

Hovedstadspolitikere mener, at det er provokerende, at jyder har større rådighedsbeløb, imens hovedstadskommunerne betaler milliarder i udligning.

Folketingspolitikere på tværs af partiskel går nu sammen for at styrke hovedstadsområdet i udligningskampen.

Samlet betaler kommunerne omkring København 14 mia. kr. i kommunal udligning til resten af landet.

Borgmestrene har nu lavet samarbejdet "Stop Forskelsbehandlingen", hvor de gør opmærksom på nogle af de områder, hvor de mener, at hovedstadsområdet er dårligere stillet end resten af landet.

Her er en eksplainer, der forklarer, hvordan den kommunale udligning virker.

Jyder har flere penge til sig selv

På TV 2 Lorry har vi valgt at sætte fokus på et par af de områder, som "Stop forskelsbehandlingen" fremhæver.

Hovedstadskommunernes samarbejdsorganisation påpeger blandt andet, at jyske familier har næsten 100.000 kroner mere i rådighedsbeløb hvert år.

Samtidig sender kommunerne i københavnsområdet 14 milliarder ud i landet i kommunal udligning hvert år. 

Vi har bedt en række folketingspolitikere valgt i hovedstadsområdet forholde sig til til dette faktum. 

Martin Geertsen, Venstre:

- Jeg kan godt forstå, hvis der er nogle borgere i hovedstaden, der synes, at det der er enormt provokerende. Først har man en meget høj husleje, og man betaler en høj skat og forventer at få noget velfærd for den skat, man betaler. Men så ender situationen med, at man sender en stor del af kommunens provenu over til jyske svømmehaller.

Martin Geertsen synes, at det er provokerende, at jyder har større rådighedsbeløb, og hovedstadskommuner betaler milliarder i udligning
Martin Geertsen synes, at det er provokerende, at jyder har større rådighedsbeløb, og hovedstadskommuner betaler milliarder i udligning
Foto: Morten Raarup / TV 2 Lorry

Ida Auken, Radikale Venstre:

- Jeg synes egentlig, det er rimeligt nok, at for de, der vælger at bo de steder, hvor der er dyrt at bo, fordi mange gerne vil bo der, så koster det noget. Men når vi ser på velfærden, og på om kommunerne kan levere et ordentligt serviceniveau, så synes jeg, det er der, vi skal sætte ind.

Ida Auken mener, at vi skal sætte ind, der hvor det rammer velfærden.
Ida Auken mener, at vi skal sætte ind, der hvor det rammer velfærden.
Foto: Morten Raarup - TV 2 Lorry / TV 2 Fyn

Søren Søndergaard, Enhedslisten:

 - Jeg synes heller ikke, det er så overraskende, at i de dele af landet, hvor boligpriserne er lave, der har borgerne et højere rådighedsbeløb.

Søren Søndergaard kan godt forstå, at rådighedsbeløbene er større, der hvor boligpriserne er lave
Søren Søndergaard kan godt forstå, at rådighedsbeløbene er større, der hvor boligpriserne er lave
Foto: Morten Raarup - TV 2 Lorry / TV 2 Fyn

Mette Abildgaard, Konservative:

- Jeg forstår godt, at borgere i vores område føler sig latterliggjort. Først betaler de rigtig meget for at få en bolig, så betaler de meget i skat, så får de et lavt rådighedsbeløb, og til sidst sender de en masse udligningskroner afsted til det jyske, og så kan de bygge en masse svømmehaller og sportsfaciliteter i Jylland. Man har altså bedre mulighed for selv at betale for sin adgang i svømmehallen derovre med de store rådighedsbeløb, de har.

Mette Abildgaard forstår godt, hvis borgerne i hovedstadsområdet føler sig latterliggjort på grund af udligningsordningen.
Mette Abildgaard forstår godt, hvis borgerne i hovedstadsområdet føler sig latterliggjort på grund af udligningsordningen.
Foto: Morten Raarup - TV 2 Lorry / TV 2 Fyn

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik