Folketinget og regioner enige om regler for medicinpriser

Efter at Folketingets sundhedsordførere sammen med ministeren er kommet med forslag, er medicinrådet nu klar.

Danske Regioner justerer nu det medicinråd, der skal vurdere effekten af ny medicin og se på sammenhængen med prisen.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Danske Regioner.

I weekenden kom det frem, at Christiansborgs sundhedsordførere og sundhedsminister Sophie Løhde (V) havde indgået en aftale om syv overordnede principper, der blandt andet handler om, hvorvidt sundhedsvæsenet skal fravælge ny medicin, hvis den er for dyr.

Og nu har Danske Regioner lyttet til politikerne og justeret det såkaldte Medicinråd, så både Danske Regioner og Folketinget står bag rådet.

Danske Regioner er i den endelige udformning af rådet blandt andet blevet enige med politikerne om, at det altid bliver Medicinrådet, der træffer den endelige beslutning om, hvorvidt et lægemiddel skal tages i brug eller ej.

Beslutningen skal altså ikke træffes af Amgros, regionernes medicinindkøbsorganisation, der forhandler priser på vegne af Medicinrådet, og så er forhåbningen, at medicinpriserne kan blive lavere.

- Det er positivt, at vi nu får et medicinråd, for medicinudgifterne er steget mere, end de midler vi får stillet til rådighed fra Folketinget, siger Sophie Hæstorp Andersen, formand i Region Hovedstaden og Amgros.

- Grundlæggende er det sådan i dag, at vi aldrig kan sige nej, så det betyder, at vi ikke kan presse industrien på prisen, tilføjer hun.

Foruden Folketinget har andre interessenter som for eksempel Kræftens Bekæmpelse også været inde over justeringerne.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

tomme tog

Rejsende kan ikke få plads trods halvtomme tog - pladsbilletter bliver ikke brugt

lynetteholm

Nu skal eksperter udrede fakta om Lynetteholm-projekt for politikerne

david pedersen

Interesseorganisation for anbragte oplever hårdhændede metoder flere steder

Amager bakke er tegnet af arkitekten Bjarke Ingels.

Borgere i hovedstadsområdet får varme fra døde mink - har samme konsistens som feta

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere