Folk morer sig over søvngængere - men 16-årig pige styrtede ned fra anden sal

Folk synes ofte, at historier om søvngængeri er sjove og underholdende - men for søvngængeren selv kan det være en dybt ubehagelig - og i sjældne tilfælde farlig oplevelse.

Normalt er søvngængeri helt ufarligt, men i sjældne tilfælde kan søvngængere være til fare for sig selv eller andre. Forleden faldt en 16-årig pige fra Ishøj ud fra anden sal, da hun gik i søvne. Modelfoto.

Heldigvis slap hun uden alvorlige kvæstelser,

Tirsdag aften kom en 16-årig pige fra Ishøj til skade, da hun gik i søvne og endte med at falde ud fra et vindue fra 2. sal. Hun landede på et bord, som måske har afbødet faldet så meget, at det ikke endte i en tragedie.  Pigen tilhører en lille del af befolkningen, der ikke vokser fra søvngængeri, som kan være meget almindeligt i de tidlige børneår, og hvor det som regel er ganske ufarligt.

På Rigshospitalet ligger Dansk Center for Søvnsygdomme, og her arbejder overlæge Poul Jennum, der også er professor i neurofysiologi ved Københavns Universitet. Han har viet sin karriere og sin forskning til søvn og betragtes som en pioner indenfor området. Og til TV 2 Lorry fortæller han, at selv om det hører til sjældenhederne, at søvngængere kommer så galt afsted som den 16-årige pige fra Ishøj, så er bevægelse under søvn ganske udbredt særligt hos små børn. Men hos nogle få antager det mere ekstreme former og varer ved langt op i livet.

Læs også 16-årig pige gik i søvne og faldt ud af vindue fra 2. sal

- Helt basalt så er der to hovedgrupper inden for beskrivelserne af, hvorfor man bevæger sig i søvne - nemlig dyb søvn og drømmesøvn. Bevægelse under drømmesøvn kan kobles til specifikke sygdomme som narkolepsi og Parkinson, mens bevægelse under den dybe søvn som regel er et godartet fænomen. Så her er selve fænomenet ikke alvorligt, men det betyder ikke, at man ikke kan lave ulykkesprægede ting, fortæller Poul Jennum.

De fleste forældre kender det

 Han fortæller videre, at de fleste forældre har oplevet bevægeaktivitet hos deres børn under søvn.

- Den simpleste form er såkaldte konfusionsvækninger, som næsten alle forældre kender. Man kører i bil med sit barn, som falder i dyb søvn. Når man tager barnet ud af bilen, bliver det uregerligt og slår om sig. Men når man lægger barnet i sengen derefter, falder det til ro og dagen efter kan de ikke huske, at de var uregerlige, forklarer Poul Jennum.

Tilstanden kan være mere udpræget og nå det, der hedder søvnterror. Her bliver barnet endnu mere uregerligt og meget grådlabilt i den sene nattesøvn - og igen kan barnet intet huske den næste dag.

Søvnvandrerne

Ifølge Poul Jennum skyldes det, at hjernen er under fuld udvikling. Og normalt bliver bevægelserne reguleret ned, når vi falder i søvn, men en hjerne under udvikling kommer til at lave fejlslutninger, så bevægelsesaktiviteten ikke stopper.

- Og en tredje type søvngængeri er den, hvor man render rundt og laver forskellige handlinger, der ikke giver mening. Man sætter sig op i sengen og stirrer frem for sig, man tænder for komfuret - eller man kravler ud ad vinduet. det er det, vi kalder søvnvandring, siger han.

Og hvor næsten alle børn har oplevet konfusionsvækningerne, så er det kun et cirka to procent af børnene, der oplever søvnterror, og også to procent, der er ude for søvnvandringer.

- De fleste vokser fra det. Efter 4 til 7-års alderen ser man det næsten ikke - men der er nogle få, der bevarer det - og så sker det, at det bliver ved. Hos os har vi patienter, der er blevet gamle og stadig har det, siger Poul Jennum.

Hos os har vi patienter, der er blevet gamle og stadig har det,

Poul Jennum, overlæge, Dansk Center for Søvnsygdomme 

Og aktiviteterne under søvnvandring kan hænge sammen med drømmene. Nogle drømmer, at de har brug for frisk luft og åbner vinduet. Andre at de skal lade vandet - hvorefter de stiller sig hen i et hjørne og tisser.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det er som regel en ufarlig tilstand, når folk forlader deres seng i søvne - men nogle få har tendens til at komme galt afsted - og de kan få hjælp på Rigshospitalet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er ikke sjovt!

Og hos os har vi da patienter, der har lavet voldsomme eller ligefrem skadelige handlinger, fortæller han.

Andre synes ofte, at det er morsomt, når de hører om det eller oplever det. Men for søvnvandreren selv er det ikke morsomt

Poul Jennum, overlæge, Dansk Center for Søvnsygdomme 

Som regel skal der ikke så meget anden hjælp til, en at end ægtefælle opfordrer søvnvandreren til at gå i seng igen - men i nogle få tilfælde er der brug for mere.

Læs også Far frifundet for incest i søvne: Nu skal sagen i landsretten

- Vi kan behandle med råd og vejledning. Det kan jo være helt praktisk - at man får sat hasper på vinduet, og i visse tilfælde, hvor der er risiko for skadelige handlinger, så giver vi medicin - kraftig sovemedicin, der dæmper handlingerne. Men det vil vi helst undgå, da der er bivirkninger, forklarer Poul Jennum.

Lad dem sove

Mange har sikkert hørt et råd om, at man ikke må vække folk, der går i søvne.

- Men der er nu ikke nogen evidens for, at det skulle være skadeligt at vække folk. Der er bare ikke nogen grund til at gøre det, hvis man kan få dem tilbage i sengen uden. Og så skal man huske, at der ikke er tale om en skadelig tilstand. Det er ikke en hjernesvulst - det er en teknisk forstyrrelse i hjernen, siger han.



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik