Folk får penge for hjælp i bandesager

Borgere kan få op til 10.000 kroner i dusør, hvis de hjælper med opklaring af bandekriminalitet.

En stribe mennesker har fået ekstra penge på lommen, fordi de har hjulpet med værdifulde oplysninger om bandekriminalitet.Det oplyser Justitsministeriet i et svar til folketingsmedlem Karina Lorentzen fra SF.
     
I forbindelse med bandepakken i 2009 blev der åbnet for større dusører, som politiet kan give til hjælpsomme borgere. Loftet blev ændret fra 1000 til 10.000 kroner.
     
Københavns Politi har i 21 tilfælde givet dusører på mere end 1000 kroner - og de fleste af disse drejer sig om banderelateret kriminalitet, for eksempel narkotika.
     
Andre politikredse har givet i alt fire dusører på mellem 5000 og 10.000 kroner til privatpersoner, der har bistået politiet med sager om rockere og bander, fremgår det af svaret.
     
Karina Lorentzen mener, at det vil være relevant med en evaluering af ordningen.
     
- Det, at man opmuntrer med en pose penge, kan vel være meget fristende for en i miljøet, og det kan resultere i problemfyldte tips, mener hun.
    


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik