Fogedretten giver Kasi-Jesper delvist ret

Ekstra Bladet må ikke bringe flere oplysninger om Jesper Nielsens skatteforhold, har fogedretten bestemt.

En "bla-bla"-dom. Sådan beskriver Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen den kendelse, som fogedretten har afsagt om avisens dækning af den tidligere håndboldklubejer og smykkesælger Jesper "Kasi" Nielsen.
Ekstra Bladet har nemlig ifølge TV2 News fået fogedrettens ord for, at avisen gerne må bruge de oplysninger om Jesper "Kasi" Nielsen, som avisen allerede har trykt.

Læs også: SKAT politianmelder sig selv i Kasi-sag

Men avisen må ikke bringe yderligere oplysninger om Jesper Nielsens skatteforhold, hvis avisen ligger inde med dem, oplyser TV News.
Chefredaktør Poul Madsen understreger, at avisen vil blive ved med at dække sagen.

- Man kan ikke stoppe Ekstra Bladet. Vi jagter sandheden. Vi er ikke ude efter Jesper "Kasi" Nielsen, siger Poul Madsen til TV2 News.

Ekstra Bladet har de seneste dage beskrevet, at Jesper Nielsen har en skattegæld på 168 millioner kroner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik