Flere vil i folkeskole på Nørrebro

Via en række initiativer,
der er målrettet mod ressourcestærke danske familier, er det
lykkedes Københavns Kommune at bryde et kedeligt mønster: Flere
forældre sender nu deres børn i en af de lokale distriktsskoler,
der er præget af børn med anden etnisk oprindelse, i stedet for
at lade dem begynde i privatskole, skriver Berlingske Tidende.
Det viser nye tal for familiernes skolevalg for 0.-2. klasse fra
Københavns Kommune. 38 pct. af familierne valgte i skoleåret
2008/2009 en lokal folkeskole mod 34 pct. fire år tidligere.
Privatskolernes andel er i samme periode faldet fra 42 pct. til
36 pct. »Det er en meget positiv udvikling, og der er gjort en
stor indsats for at få børnene i børnehaverne til at fortsætte
op i folkeskolen sammen. Der har typisk været en meget bedre
blanding af børn i børnehaverne end i folkeskolerne, og derfor
gælder det om at få børnehavebørnene til at følges ad, når de
skal i børnehaveklasse. Det er lykkedes på Nørrebro. Det er
flot, og det kunne man lære af andre steder,« siger
undervisningsminister Bertel Haarder (V), der også peger på, at
København har foretaget flere gavnlige sammenlægninger af skoler
på Nørrebro. Udviklingen glæder Jan Andreasen (S), medlem af
kommunens børne- og ungdomsudvalg, der ser tallene som udtryk
for, at det er lykkedes at tiltrække flere ressourcestærke
danske børn til de lokale folkeskoler. »Tryghed og faglighed
betyder noget for forældrene, når de skal vælge skole, og jeg er
sikker på, at arbejdet med at tiltrække ressourcestærke danske
middelklassefamilier til folkeskolerne har haft en betydning,«
siger Jan Andreasen, der var en af initiativtagerne til
forældrenetværket »Brug Folkeskolen«, som i 2003 blev oprettet
for at få danske forældre til børnehavebørn til at vælge den
lokale folkeskole til deres børn.