Flere vidner så overfald med skruetrækker

Foran Aldi-forretning i Brøndby er 19-årig blevet overfaldet med en skruetrækker som våben.      

Flere mennesker var til stede, da to unge fyre onsdag eftermiddag i Brøndby overfaldt en 19-årig mand. Våbnet var en skruetrækker.
      - Nogle vidner havde forladt stedet, da vi kom frem, og dem vil vi gerne tale med, siger vagtchef Johnny Bonde i Københavns Vestegns Politi.
      Overfaldet skete foran Aldi-forretningen på Turpinsvinget cirka klokken 14.45.
      Offeret blev ramt nær halsen, men er ikke i livsfare, fortæller politiet.
      Hvad årsagen kan være, har politiet endnu ikke informationer om.
      - Vi har endnu ikke afhørt den forurettede, siger vagtchefen.
      De to voldsmænd var i mørkt tøj. Blandt vidnerne er der uenighed om, hvorvidt de var maskerede eller ej.
      De beskrives som 16-17 år og har dansk udseende. Muligvis kørte de væk i en lille blå bil.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik