Flere tusinde nye arbejdspladser på vej

Der er flere tusinde nye arbejdspladser er på vej i København.

De almene boliger i København skal nemlig i løbet af 2013 sættes i stand for 2,6 milliarder kroner, og det er godt nyt for byggeriet, fortæller Finn Bo Frandsen, der er seniorøkonom i Dansk Byggeri.

- Det giver altså meget stor økonomiske aktivitet, når man fremrykker renoveringerne af de almene boliger, siger han.

Det giver både mere arbejde i byggevirksomheder, hos producenter, vognmænd, arkitekter og flere andre faggrupper.

Der er allerede ved at komme godt gang i butikken, siger Finn Bo Frandsen.

- Alt i alt er der i år beskæftiget 5.000 i forbindelse med renoveringer af almene boliger i hovedstadsområdet. Sidste år var det 2.800, så det er altså en stigning på 2.200 flere, der kommer i arbejde i forhold til sidste år, siger han.

En anden positiv effekt som de nyrenoverede boliger får, er, at de også bliver omdannet til energiboliger, som blandt andet vil betyde en billigere elregning til beboerne.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik