Flere tipper politiet om indbrud

Borgerne i Nordsjælland ringer oftere til politiet med tip om et igangværende indbrud. Tirsdag førte et tip fra en årvågen borger i Slangerup til, at politiet få timer efter indbruddet kunne anholde tre teenagedrenge på 14, 15 og 16 år.

Og den slags
oplysninger er meget værd i politiets kamp for at nedbringe det
stigende antal indbrud i Nordsjælland. Det skriver Frederiksborg
Amts Avis.- Vi har en klar fornemmelse af, at borgerne er blevet
mere opmærksomme på, hvad der sker omkring dem. Og vi er meget
taknemmelige for, at folk ringer til os, hvis de ser noget
mistænkeligt, siger Henrik Suhr, der er pressekoordinator hos
Nordsjællands Politi.Politiet har netop offentliggjort det
samlede antal indbrud begået i Nordsjælland i 2008. Opgørelsen
viser, at borgerne har haft besøg af indbrudstyve 13,5 procent
flere gange end året før. I 2007 blev der begået 7750 indbrud,
mens tallet var steget til 8798 sidste år.På den baggrund beder
politiet borgerne om at bruge det kamera, som de fleste
mobiltelefoner er udstyret med, til at tage et billede af en
eventuel gerningsmand eller af en mistænkelig bil.- Hvis man ser
noget, der ikke er, som det skal være, anmoder vi om, at folk
benytter de redskaber, de har, for eksempel deres mobiltelefon,
siger Henrik Suhr.Han understreger dog, at borgerne ikke skal
løbe nogen risiko.- Borgerne skal naturligvis tænke sig om og
holde sig på afstand. Vi kan ikke anbefale, at folk selv
involverer sig med dem, de observerer. I det tilfælde skal de
ringe 112, og så vil politiet komme ud og tage sig af det, råder
Henrik Suhr.Politiet vil også gerne høre fra borgerne, selv om
der er gået flere dage efter, at de har set noget mistænkeligt.
I det tilfælde skal de ringe på 114.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik