Flere steder i hovedstadsområdet ramt af skybrud fredag morgen

Der kan komme kraftig regn igen senere på dagen, men det værste skulle være overstået, lyder det fra meteorolog.

Store mængder regn har fredag morgen ramt flere steder i hovedstadsområdet - så meget at der kan karakteriseres som skybrud.

Det skriver DMI på Twitter

I blandt andet Tårnby faldt der mellem klokken 07.00 og 07.30 22,6 mm regn. Det medførte, at trafikken på Amagermotorvejen i en periode blev hindret af, at der lå store mængder vand på vejbanen.

På motorvejen i retning mod motorring 3 var tilkørsel 22, Gl. Køge Landevej, spærret på grund af vandmasserne.

I Nordsjælland medførte vejret også trafikale problemer, da alle tog holdt stille på  Frederiksværkbanen. Det skyldtes, at fjernstyringeen blev afbrudt på gund af tordenvejr.

Også i Albertslund gik det voldsomt for sig med 18 mm regn på blot 20 minutter ved Albertslund.

I Hvidovre, Brøndby, Hillerød og Roskilde har man ligeledes været ramt af skybrud, lyder det fra DMI.

Videoen herunder viser situationen i Vallensbæk fredag morgen.

Her ses voldsom regn i Vallensbæk fredag morgen.

Det værste overstået - måske mere lørdag

Ifølge Thomas Mørk, meteorolog hos TV 2 Vejret er det meste af hovedstadsområdet blevet ramt af kraftig regn fredag morgen.

- Men det er det bånd fra det sydlige Amager og henover Københavns Vestegn samt Køge Bugt-regionen, der har fået mest regn, siger Thomas Mørk til TV 2 Lorry.

Vejrmeldingen lyder, at det senere på dagen vil klare op, og så bliver det næsten sommervarmt igen. Der er dog en risiko for, at der kan opstå nogle kraftige byger igen sidst på dagen.

- Det værste har dog ramt fredag morgen. Men så er der igen en risiko for, at vi kan opleve det samme lørdag morgen, siger Thomas Mørk.

DMI varsler skybrud mellem klokken 08.00 og 20.00 fredag i hele landet, hvor der kan falde mellem 15 og 30 millimeter på 30 minutter.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik