Flere skud affyret ved boligblok i Greve

Politiet efterforsker, om skyderi i boligområde kan have forbindelse til knivstikkeri og slagsmål mandag.

Der er mandag aften blevet affyret flere skud ved et boligbyggeri i Greve sydvest for København.

Midt- og Vestsjællands Politi har ved hjælp af hunde fundet flere afskudte patronhylstre i området, men ingen personer er umiddelbart kommet til skade, lyder det.

Skyderiet er fundet sted nær Kildehuset lidt efter klokken 20. Det var en bilist, som kom kørende på Godsvej, der hørte skuddene og ringede efter politiet.

Politiet er ved at undersøge, om skyderiet har forbindelse til et knivstikkeri i samme område tidligere på dagen.

- Det kan vi ikke udelukke, siger Martin Hockerup, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Fire personer anholdt

Omkring klokken 17 kom to grupperinger i slagsmål på Eriksmindevej i nærheden af Netto. To personer blev ramt af overfladiske knivstik - den ene fik blandt andet et stik i ryggen.

Politiet anholdt fire personer, der alle er i begyndelsen af 20'erne. Men efter afhøringer er de blevet løsladt. Politiet mener ikke, at de er gerningsmændene til knivstikkeriet.

Alle fire personer er kendt af politiet i forvejen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

politi

Mor er anholdt for at bortføre niårig pige fra Bagsværd

Neon Hovedbanegården

Alarm afblæst: Hovedbanegården blev evakueret

mette frederiksen dukke afbrændt

playFire personer mistænkes for afbrænding af statsministerdukke

Politibil nat

Politiet lukker fest og sigter 31 personer

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere