Flere sejlere ender i havsnød – søreddere oplever ”helt sindssyg” stigning

Søreddere i hovedstadsområdet rykker ud til markant flere sejlere, der af den ene eller den anden årsag ender i havsnød, mens Forsvaret har registreret en fordobling i antallet af redningsoperationer.

Som bekendt er det kun en tåbe, der ikke frygter havet, så tilsyneladende er der mange tåber på vandet for tiden.

Det er i hvert fald oplevelsen hos Dansk Søredningsselskab, der en frivillig forening af reddere, der kommer sejlere i havsnød til undsætning.

Fra de fire redningsstationer i TV 2 Lorrys område har redderne i år oplevet en voldsom stigning i antallet af udkald, hvor sejlere af den ene eller anden årsag er endt i havsnød.

- Jamen altså, det er helt sindssygt, siger Mathias Rassov fra Dansk Søredningsselskabs station ved Lynetten i København, der tager sig af opgaver i Øresund ud for København.

- I normale år har vi på nuværende tidspunkt haft en 10-15 udkald indtil videre, og i år har vi haft mindst 40. I øjeblikket er det tre-fire om dagen. Normalt er det to-tre om ugen, siger han.

Forsvaret bekræfter stor stigning

Når sejlere kommer i havsnød, kontaktes  kommandocentralen hos Forsvaret, som kan vælge at lade reddere fra Dansk Søredningsselskabs 11 stationer rundt omkring i landet klare opgaven for dem.

quote Vi rev et ægtepar fri ved Saltholm og sagde, at de skulle følge efter os. Så gik der fem minutter, og så skiftede de kurs mod Sverige, og så sejlede de gudhjælpemig fast igen på Saltholm. I en sejlbåd til tre millioner. Come on.

Mathias Rassov, bestyrelsesmedlem hos Dansk Søredningsselskab

De frivillige fra Dansk Søredningsselskab bliver som oftest sendt ud til ikke-livstruende situationer til søs, hvor Forsvaret vurderer, at det ikke er nødvendigt med en decideret redningsaktion.

Men de frivillige reddere deltager også i deciderede redningsaktioner, hvor Forsvaret har brug for hjælp.

Dansk Søredningsselskab

Hos Forsvaret bekræfter søredningstjenestens centrale kommando, Joint Rescue Coordination Centre Danmark, at der i år er sket en voldsom stigning i antallet af redningsaktioner sammenlignet med sidste år.

Tal, som Forsvaret har sendt til TV 2 Lorry, viser, at Dansk Søredningsselskabs stationer rundt omkring i Danmark siden årsskiftet og frem til den 9. juni er blevet sendt ud til 146 aktioner.

Sidste år var tallet for samme periode 91 aktioner.

Samtidig er der sket en fordobling i antallet af egentlige redningsoperationer, hvor de frivillige søreddere har hjulpet Forsvaret. I 2019 var antallet på nuværende tidspunkt 30. I år er tallet indtil videre 59.

- Sammenfattende kan vi i vores tal se, at Dansk Søredningsselskab i 2020 med sine 11 stationer har deltaget i en del flere aktioner end det var tilfældet i 2019, oplyser Christer Villekjær Fogh Haven, der er kaptajn og presserådgiver i Forsvarskommandoen,  i en email til TV 2 Lorry.

Efterlyser maritim dannelse

Mathias Rassov, der er mangeårigt bestyrelsesmedlem hos Dansk Søredningsselskab, fortæller, at de især rykker ud for at hjælpe mange nye sejlere, der ikke har gjort deres hjemmearbejde ordentligt.

Han og de andre reddere på stationen i København oplever flere nybegyndere, der med et urealistisk forhold til sejlads kommer galt afsted til søs.

- Vi tænker, at det kun er et spørgsmål om tid, før der sker en decideret katastrofe, siger han.

Da TV 2 Lorry taler med ham, har Mathias Rassov og de frivillige kollegaer flere friske erindringer fra det seneste døgn med udkald til sejlere, der var endt i selvforskyldt havsnød.

- Der var en, der var sejlet ind mellem vindmøllerne og sad fast oven på nogle af de gamle sporvogne, man dumpede i vandet ude ved Middelgrundsfortet tilbage i 1960'erne. Altså. Godt gået, kaptajn.

quote Vi efterspørger simpelthen noget mere maritim dannelse, noget mere viden og knowhow – bare en lille smule – inden man giver sig i kast med at sejle rundt på havet.

Mathias Rassov, bestyrelsesmedlem hos Dansk Søredningsselskab

- Så var der et lystbådeægtepar, der sejlede på grund ved Saltholm. Vi rev dem fri og sagde, at de skulle følge efter os. Så gik der fem minutter, og så skiftede de kurs mod Sverige, og så sejlede de gudhjælpemig fast igen på Saltholm. I en sejlbåd til tre millioner. Come on.

Mathias Rassov forklarer, at de frivillige reddere gladeligt rykker ud og hjælper alle, der har brug for det. Men dybest set er det jo postivit, når tjenesten ikke har travlt.

Derfor har de seneste måneder med exceptionelt mange udkald givet anledning til et opråb fra reddernes side:

- Vi efterspørger simpelthen noget mere maritim dannelse, noget mere viden og knowhow – bare en lille smule – inden man giver sig i kast med at sejle rundt på havet.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Livsstil

Gaveindpakning i stof FB COVER

playCecilie og Karen vil ændre juletradition for at redde 800 tons gavepapir

Scooterbanden

playNy "bande" på Vestegnen: Nu cruiser ældre sammen i Vallensbæk

Gribskov Grå Sammen - 2G på skovsti

playFem enkle råd hjælper gymnasieelever gennem en presset hverdag

Natascha lever af OnlyFans_FB_COVER

playNatascha lever af at sælge nøgenbilleder - og hun vil gerne have, at folk blander sig udenom

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere