Flere røverier i Storkøbenhavn

Storkøbenhavn har i det nye år været hårdt plaget af røverier. Alle hovedstadens politikredse melder om en generel stigning - og specielt gaderøverier er blevet hverdagsforteelser. Men også butikker er blevet et populært mål for røverne. Så sent som i nat blev to 7 Eleven butikker røvet.

Klokken 4.30 onsdag morgen væltede to røvere ind i en 7eleven på Amagerbrogade 173. Efterfølgende slap røverne af sted med 500 kroner. Men selvom udbyttet sjældent står mål med forbrydelsen, oplever politiet i Storkøbenhavn, at antallet af røverier eskalerer.
- Lige nu er der klart flere røverier, end vi er vant til at se, siger Politikommissær, Erik Rørbæk Petersen, fra Station Amager til TV2/Lorry.
Station Amager har i år allerede registreret 36 røverier. Hele sidste år havde de 159 anmeldelser. Og den markante stigning i røverier går igen over hele storkøbenhavns politikredse.
På Station Bellahøj er antallet af røverier allerede oppe på 78. Det er mere end en fordobling i forhold til samme periode sidste år og Thomas Dürr fra Røverigruppen på Station Bellahøj oplever det som en generel stigning.
- Det er på alle områder, at vi se en stigning. Gaderøverier, hjemmerøverier, røveri af banker og forretninger, siger Thomas Dürr.
Men han kan ikke give nogen entydig forklaring på, hvorfor antallet af røverier stiger.
- Vi kan se på vores statistikker, at hovedparten af røverierne bliver begået af grupper med indvandrer- og flygtningebaggrund. Grupperne har en meget løs struktur, hvor et medlem, når han har begået f.eks. et gaderøveri, efterfølgende laver et andet røveri med en anden gruppe. Så mange af røverierne er viklet ind i hinanden som et stort sammenfiltret edderkoppespind, siger Thomas Dürr til TV2/Lorry.
På Station City havde de 37 røverier sidste år, hvor de i samme periode i år har 45 registreret. De fleste røverier i Station City's område er gaderøverier og det samme gør sig gældende på Amager.
- Det er som regel unge, der i en mindre gruppe antaster en eller flere personer, for at fravriste dem mobiltelefoner og kontanter, siger Erik Rørbæk Petersen fra Station Amager.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik