Flere penge til tidligere drabssigtede

Men én af de sigtede har selv udvist så meget skyld, at han må nøjes med det, han har fået. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

To af de tidligere sigtede i drabssagen fra Smørum får nu deres erstatninger for uberettiget varetægtsfængsling fordoblet, men én gør ikke.
Det er konsekvensen af en dom fra retten i Hillerød, der nu har taget stilling til et krav om højere erstatning fra tre tidligere sigtede og varetægtsfængslede for røveri og drab på Freddie Olin Pedersen under et hjemmerøveri i Smørum den 8. oktober 2007.
Selv om de to 21-årige ikke har været særligt samarbejdsvillige over for politiet, har de efter rettens mening ikke udvist så meget skyld, at de skal have nedsat deres torterstatning, så den ene får sin erstatning forhøjet med 87.850 kroner, og den anden får 52.750 kroner oveni.
Til gengæld mener retten, at den 25-årige, der har siddet varetægtsfængslet længst, har udvist så meget skyld, at han må nøjes med sin hidtidige erstatning på 131.500 kroner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik