Flere p-licenser end p-pladser

For mange københavnske bilejere kan det være en daglig kamp at lede efter en parkeringsplads. I flere p-zoner i hovedstaden er der nemlig langt færre lovlige pladser end udstedte parkeringslicenser, som borgere har betalt over 600 kr. for, skriver Berlingske Tidende.

Tal fra Københavns Kommunes Center for Parkering viser, at der i den kommende nye lilla p-zone i Indre By er blevet solgt 875 parkeringslicenser, mens der kun er 530 offentlige parkeringspladser. Og det samme gør sig gældende andre steder i hovedstaden: I p-zonen Århus Plads på Østerbro var der i april i år udstedt over 5.100 p-licenser mod godt 4.500 lovlige p-pladser i nattetimerne, og i p-zonen Enghave Plads på Vesterbro var der solgt godt 3.000 beboerlicenser til lidt over 2.500 pladser. Center for Parkering pointerer dog, at antallet af licenser kan ændre sig fra dag til dag på grund af licenser, der ikke fornyes, eller løbende udstedelser af nye licenser.
Det konservative medlem i Københavns Kommune Teknik- og Miljøudvalg, Jakob Næsager, kalder situationen »plat« og har nu fremsat et forslag, der skal behandles i udvalget mandag, om at oprette nye p-pladser, så det matcher antallet af solgte parkeringslicenser.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik