Flere nydanskere skal have et job

Nordsjællandske virksomheder skal tage deres del af samfundets ansvar med at få integreret nydanskere på arbejdsmarkedet, for det kan godt betale sig, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Sådan lyder motivationen i integrations-projektet »Virksom.nu«, som Hillerød og Helsingør Kommuner sammen med Fredericia, Sønderborg og Foreningen Nydansker foruden flere andre samarbejdspartnere nu sætter i gang.I går var de lokale samarbejdspartnere i Hillerød samlet for at lægge strategien for det videre arbejde, der handler om at få virksomheder til at lukke nydanskere ind på arbejdspladsen.- Vi laver et pilotprojekt i fire danske kommuner, hvor Hillerød er en af dem. Det handler om at arbejde sammen og koordinere indsatsen, i stedet for at man konkurrerer og måske ringer til de samme arbejdspladser, siger Lotte Holck fra Foreningen Nydansker.Projektet i Hillerød bliver blandt andet bakket op af erhvervsnetværket i C4, og Lotte Holck håber, at virksomhederne selv melder sig på banen med ledige job, fordi det nye netværk kan hjælpe med ekspertise og opbakning til introduktionsforløbene.- Vi regner stærkt med, at projektet giver resultater, fordi vi er sammen med aktører, der skal skabe job og hvis de samordner deres indsats, så skaber det synergi. Der sidder mange med resurser og stor viden på lokalt niveau, der ikke bliver brugt, siger Lotte Holck.Næste fase i projektet er en invitation til nordsjællandske virksomheder om at være med.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik