Flere motorveje løser ikke trafikproblemer

Stigende benzinpriser kan udskyde behovet for at anlægge en motorvej til Frederikssund og en udvidelse af motorvejen omkring Roskilde og Køge, siger trafikforsker Per Homann Jespersen mandag til DAGBLADET Roskilde.

Han er lektor ved Center for Transportforskning og Institut for miljø, samfund og rumlig forandring på RUC.- Det er min klare overbevisning, at hvis vi kommer til at opleve, at benzinpriserne bare stiger og stiger til op imod 20 kroner for en liter, så vil det tage toppen af kørelysten hos mange, og derfor kan vi måske udskyde flere store byggerier. Det gælder både udvidelsen af motorvejen ved Roskilde og ved Køge samt nybyggeriet af en motorvej til Frederikssund, siger Per Homann Jespersen.Formanden for Folketingets Trafikudvalg, Flemming Damgaard Larsen, (V) er uenig.- Jeg ser en udvidelse af motorvejene som en del af løsningen, men det kan ikke stå alene. Vi bliver nødt til at satse massivt på den kollektive trafik også, det være sig både regionaltog, S-tog og en nye ringbane omkring København. Det er jo tosset, at mange folk skal med den kollektive trafik ind over Hovedbanegården, når de nu måske ikke har behov for at komme til centrum, og der vil en ny ringbane virkelig kunne gavne, siger Flemming Damgaard.Med hensyn til trængslen i København, så tror Damgaard Larsen på, at problemet blandt andet skal løses ved at forbedre lysreguleringen i byen så den bliver trafikstyret, ikke tidsstyret. Men den opgave er Københavns kommunes.Danmarks Tekniske Universitet vurderer i en ny rapport, at en oliepris på 200 US Dollars om to år vil få det kørte antal kilometer til at falde med 20-30 procent.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik