Flere børn i ADHD-klasser

Efter sommerferien vil der være over 50 børn i særtilbuddet, og det bekymrer en forældre med barn i D-klasserne dybt. Det skriver Helsingør Dagblad. Pernille Køng er mor til et barn i D-klasserne på Borupgårdskolen. Hun er med andre ord mor til et barn, der har fået diagnosen adhd (der tidligere blev kaldt damp). Et normalbegavet barn, der ikke kan rummes i den normale folkeskole, og som derfor er blevet placeret i D-klasserne, der er et særtilbud til børn med adhd i Helsingør, Fredensborg og Hørsholm Kommuner. Men i den seneste tid er antallet af børn, der får diagnosen, næsten steget eksplosivt, og det får Pernille Køng til at råbe op. - Der er superdygtige lærere og pædagoger i D-klasserne, så pædagogisk er jeg ikke i tvivl om, at min dreng får det bedste. Men med endnu flere elever efter sommerferien synes jeg, det er et stort problem at få så mange børn med diagnosen adhd til både at fungere socialt og samtidig lære noget. Jeg tror simpelthen ikke, de kan rumme så mange ansigter, som det er planen, siger hun. Adhd er en forkortelse af den engelske diagnose »Attention Deficit/Hyperactivity Disorder«. Det betyder forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Adhd giver som regel problemer med at opfatte, fortolke, huske, planlægge og orientere sig, oplyses det på adhd-foreningens hjemmeside. Pernille Køng har skrevet et åbent brev til politikere og ledelsen af Borupgårdskolen og D-klasserne om situationen. - Da min søn startede for tre år siden, var de en lille enhed bestående af cirka otte børn i hans klasse, to lærere i skoletiden og to pædagoger om eftermiddagen. Efter sommerferien i år vil de være 14 børn og hvorvidt der følger flere voksne med, forlyder der intet om, skriver hun blandt andet i det åbne brev. Da Pernille Køngs søn blev elev i D-klasserne, var der i alt lidt flere end 20 elever. Efter ferien vil elevtallet på den korte tid, der er gået, være steget med over 150 procent. - Vi kommer op over 50 elever efter sommerferien, oplyser Jesper Rosander, afdelingsleder for D-klasserne på Borupgårdskolen. Han begyndte selv, da der kun var ni elever. - Udviklingen skyldes blandt andet, at man nu går ind og finder adhd-børn meget tidligere. Nu får vi dem ofte fra 0. eller 1. klasse, siger Jesper Rosander. Efter sommerferien klarer man situationen ved at inddrage lokaler, som ikke tidligere har været brugt til undervisning, men til andre ting. - Vi kommer til at fylde mere. Hvert team er på otte børn, men der er kun fire-seks børn i hvert lokale, når der undervises. Problemet er ikke, at der kommer flere elever, men at de fysiske rammer ikke er store nok, siger Jesper Rosander. Dét er Pernille Køng ikke enig i. Slet ikke. - Børn med adhd har ikke noget filter. De holder øje med alt, der sker, og jo flere der er at registrere, jo flere problemer får de med indlæringen, siger hun. Når der efter sommerferien vil være flere børn i Pernille Køng søns klasse, er det for forældrene et spørgsmål, om der så også følger flere lærere og pædagoger med. Det er dog ikke det vigtigste, mener hun. - Det ser jeg desværre ikke som det største problem. Det bliver at få de børn/unge til at fungere og indlære samtidig, skriver hun i sit åbne brev om situationen. - Der vil med sikkerhed være nogen, der kommer til at lide under det, vurderer hun også. Skoleinspektør Jarl Gerner bekræfter, at der ikke kan udvides mere i D-klassernes nuværende rammer - men han ser det ikke som noget problem. - For mig at se er der pænt med plads, også til 52-53-54 elever, som der vil være efter sommerferien, siger Jarl Gerner. Samtidig understreger han, at det ligger i D-klassernes metode, at de skal meget ud. - Men der skal ansættes flere lærere og pædagoger, lover Jarl Gerner også. - Vi kører efter en norm, som blev fastsat, da det var amtet, som kørte D-klasserne, og selv om der nu kommer flere børn ind, skal den samme norm bruges fremover. Derfor skal der ansættes flere efter ferien, siger han i en kort kommentar. Skoleinspektøren kan ikke love, at tilgangen af nye børn med adhd i D-klasserne nu er stoppet. Der er nemlig ikke nogen officiel øvre ramme for antallet af elever. - Der er ikke nogen grænser for antallet af elever, som det er i dag, siger Jarl Gerner. Som forældre til et barn med adhd understreger Pernille Køng, at der er et stort behov for information fra skole til forældre. Og at behovet er vokset betydeligt, fordi D-klasserne nu er meget større og alle derfor ikke ved alt. - Forældre til adhd-børn er i forvejen meget pressede, og derfor er det vigtigt med en god dialog og information fra skolens ledelse. Jeg oplever kommunikationen mellem ledelse og forældre til børn i D-klasserne som dårlig. Når der kommer nye i klassen, flytninger og når sfo'en er lukket i vinterferien for eksempel, er informationen ikke altid god, siger Pernille Køng. - Men der, hvor min grænse går, er, når det går ud over børnene, og det gjorde det sandelig tidligere på året. Min søns klasse skulle flytte til nye lokaler. Det havde været på tale i flere måneder, og de glædede sig til de nye omgivelser. Dagen eller to dage før får de at vide, at de ikke skal flytte alligevel. Børnene får her revet tæppet fuldstændig væk under sig - og det skal her nævnes, at disse børn har brug for særlig forberedelse på nye ting og skal vænne sig til tanken om nye ting. Jeg får intet at vide og har indtil nu intet hørt fra ledelsen i den sag, jeg har kun fået min søns forklaring, forklarer Pernille Køng i sit åbne brev og underskriver sig »mor til en dreng der hver dag kæmper en brav kamp«.