Fire er anholdt for organiseret hashsalg i Helsingør

Ny gruppering overtog hullet i hashmarkedet efter aktion mod De Brune Bude, mener politiet.

Fire mænd sigtes af politiet for gennem længere tid at have solgt hash i Helsingør-området.

De fire fremstilles tirsdag eftermiddag i Retten i Helsingør med krav om varetægtsfængsling, oplyser politiet.

Nordsjællands Politi har de seneste måneder forsøgt at opklare det organiserede salg af det euforiserende stof, og i vinter fik 1185 kunder hos de såkaldte Brune Bude en hilsen fra politiet.

De mange mennesker fik en sms med opfordring til at melde sig, fordi de angiveligt havde bestilt hash via telefonen.

Politiet fik også fat i dem, der stod bag salget, og enkelte er blevet dømt.

Tirsdagens anholdelser er rettet mod en ny gruppering, som ifølge politiets mistanke afløste den kreds, der blev anholdt i vinter.

- Vi mener, at de til dels har overtaget markedet, siger lederen af efterforskningen, Lau Lauritzen.

En af de anholdte er 18, en anden er 22, og to er 25 år.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik