Filminstruktøren Flemming la Cour er død

Filminstruktøren og produceren bag en række DR-succeser Flemming la Cour er død, 77 år gammel. Han efterlader sig sin tredje kone.

Filminstruktøren og produceren Flemming la Cour døde søndag nat, 77 år gammel.

Flemming la Cour startede sin karriere i filmbranchen på Nordisk Film, fortsatte med reklamefilm for Gutenberghus Reklamefilm, der indbragte ham hans første pris ved Reklamefilmfestivalen i Cannes i 1957.

Efterfølgende blev han som selvstændig kortfilminstruktør belønnet i både Marseille, Berlin og New Delhi, inden Danmarks Radio i 1973 fastansatte ham.

Hos DR blev han kendt for programmer som musikserien "Spil Op", "Stav et tal" og underholdningsserien "Hjerter på Spil", "Kanal 22", "Draculas Ring" og "Superchancen" med Suzanne Bjerrehus i værtsrollen.

Flemming la Cour blev i påsken ramt af en svær leverlidelse, men blev i sidste uge udskrevet til et genoptræningsophold på Lysglimt i Gilleleje. Han nåede kun at opholde sig der i fire dage, inden han søndag måtte tilbage til Hvidovre Hospital, hvor han døde om natten.

Han efterlader sig sin tredje kone, Lisbeth, som han næsten nåede at fejre 18 års bryllupsdag med.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik