Festivalgæster er også kirkegængere.

Lige nu strømmer ivrige festivalgæster til Roskilde for at tage hul på et midlertidigt liv med camping, øl og rockmusik. Men guddommelig fred bliver der også tid til, oplyser P4 København.

Roskilde Domkirke har de seneste år oplevet en stor interesse fra unge festivalgængere, der mens Roskilde Festival står på, får brug for et afbræk.

Sidste år var der op mod 200 gæster mandag til onsdag i festivalugen. Det er cirka fire gange det normale besøgsantal på en hverdag

I domkirken gør man derfor lidt ekstra ud af at pynte op og sørger for orgelmusik og puder man kan ligge på. Og det vækker begejstring, siger Linda Christoffersen, der er natkirkepræst i Roskilde Domsogn.

Men der er ikke kun afslapning på programmet. Dødsulykken foran Orange Scene i år 2000 har også givet stof til eftertanke.

- Der er mulighed for at komme ind og skrive en bøn. Det er der hvert år nogen fra festivalen, der har gjort, og så har de bedt for de døde, siger præst Linda Christoffersen til P4 København.

Det er gratis for gæster med festivalarmbånd at besøge Roskilde Domkirke.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik