Festival overvejer større scener

Roskilde Festival vil til at se på scenernes størrelse, efter at flere koncerter i år blev afbrudt eller forsinket på grund af for mange mennesker i teltene, skriver Dagbladet Roskilde.

For første gang i Roskilde Festivals 37-årige historie måtte
en koncert afbrydes, fordi der var for mange mennesker til
stede, og det får nu festivalledelsen til at overveje størrelsen
på scenerne.Det skete natten mellem fredag og lørdag til
koncerten på Astoria-scenen med den hollandske dj Fedde Le
Grand. Her valgte den ansvarlige for sikkerheden at stoppe
musikken efter 10 minutter, og koncerten blev først genoptaget
en halv time senere, da der var indkaldt ekstra vagter, og
tilstrækkelig mange havde forladt teltet.Senere samme nat måtte
en koncert med svenske Familjen standses et par minutter på
Pavilion-scenen, fordi publikum dansede for voldsomt. Efter at
de var blevet bedt om at dæmpe sig, kunne koncerten dog
fortsætte.Lørdag fortsatte problemerne på Astoria, som adskiller
sig fra festivalens øvrige scener ved at være lukket næsten hele
vejen rundt og have deciderede indgangsdøre. Her var det
nødvendigt at afvise publikum ved døren til koncerterne med
danske Efterklang og tyske The Notwist, fordi teltet var fyldt
op, og det er noget, der vækker bekymring i festivalledelsen.-
Generelt var der problemer på Astoria, så vi er nødt til at
kigge på, hvordan vi tackler det. Vi må se på, om scenerne er
store nok, siger festivalens talsmand, Esben
Danielsen.Eksempelvis er der et stort spring mellem Roskilde
Festivals største telt, Arena med plads til 17.000, og de
næststørste, Cosmopol og Odeon, hvor der kan være henholdsvis
6000 og 5000.En anden faktor er sammensætningen af spilleplanen,
hvor festivalen tydeligvis havde undervurderet nogle af de
optrædendes popularitet og sat dem på for små scener. - Set i
bakspejlet har vi sat de bands på for små scener, siger Esben
Danielsen.Det er Roskilde Brandvæsen, som i samarbejde med
festivalen har godkendt, hvor mange der må være på de enkelte
scener, og de to parter har allerede nu aftalt et møde om
forholdene på især Astoria.- Festivalen har fået lavet en rigtig
flot scene med Astoria, og vi vil gerne sikre, at publikum kan
komme ud og ind på en forsvarlig måde, siger viceberedsskabschef
Jan Kristiansen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik