Feriekolonier frygter fortsat aflysning: Mangler akut køkkenhjælp

Københavns Lærerforenings Kolonier har tidligere efterlyst personale til pædagogiske stillinger - nu mangler de også køkkenpersonale, hvis feriekolonierne i uge 31 og 32 skal blive til noget.

Eriksminde i Rørvig er klar til at tage imod 40 hujende, københavnske skoleelever på onsdag.

Huset er en af de 29 kolonibygninger, som fra næste uge, og henover sommeren, lægger hus til 4000 københavnske skolebørn på sommerkoloni.

På Eriksminde går man meget op i at passe dyrene - blandt andet kaniner.
På Eriksminde går man meget op i at passe dyrene - blandt andet kaniner.
Foto: TV 2 Kosmopol

På Eriksminde er der kaniner og marsvin, der skal passes og overfor ligger en rideskole med heste, der kan rides på. 

Men der skal mere end kæledyr, hus og skønne omgivelser til at få en feriekoloni til at køre.

Børnene skal have noget at spise – og lige nu ser det ud til, at bliver svært. I hvert fald når det gælder ugerne 31 og 32.

- Der mangler 26 køkkenassistenter og 3 økonomaer for, at der er nok til at dække alle kolonihusene over hele landet hen over sommeren, siger Gitte Nemholt, som er personaleansvarlig for Københavns Lærerforenings Kolonier.

- Det er første år, vi oplever, at det er svært at skaffe personale, fortsætter hun.

Allerede I sidste måned var Københavns Lærerforenings Kolonier i medierne med en desperat efterlysning efter personale.

DET SKAL DU KUNNE

  • Københavns Lærerforenings Kolonier kræver en børneattest - det er kolonierne selv, der indhenter den. 
  • Have lyst til at gøre en forskel for børnene - og give den en skalle i køkkenet.

På den baggrund er det lykkedes at fylde de pædagogiske stillinger til de mange feriekolonier - men nu mangler køkkenpersonalet.

4.000 skolebørn afsted på koloni

Der er flere forklaringer på, at køkkenstillingerne endnu ikke er besatte, lyder det fra ifølge Gitte Nemholt, flere forklaringer på de ubesatte køkkentjanser. 

Gitte Nemholt har selv taget konsekvensen af det manglende køkkenpersonale og står derfor selv i køkkenet.
Gitte Nemholt har selv taget konsekvensen af det manglende køkkenpersonale og står derfor selv i køkkenet.
Foto: TV 2 Kosmopol

For det første er det, med hjælp fra en ekstra millionbevilling fra Københavns Kommune, lykkedes at skaffe plads til 101 feriekolonihold. Det er 20 hold mere end før bevillingen og i alt 4.000 børn.

Samtidig oplever Gitte Nemholt, at den nye folkeskolelov også gør det sværere at rekruttere personale:

- Det er ofte lærere fra skolerne, som deles om tjansen, men den nye fælles planlægning på landets skoler i uge 32, trækker personale væk. Det, kombineret med, at mange studerende har meldt fra, fordi de er for pressede eller selv har brug for ferie, gør det svært, siger Gitte Nemholt.

HER KAN DU HJÆLPE

Er du interesseret i at hjælpe til på feriekoloni i uge 31 eller 32 kan du kontakte Gitte Nemholt ved at klikke her. Hun kan også træffes på telefon 33 25 44 25.

Det kræver i alt 871 stillinger at få de 4.000 skolebørn afsted på koloni henover sommeren.

Som udgangspunkt er der fire personer, som tager sig af det pædagogiske og fire personer, som står for måltider, indkøb og rengøring per koloni, hvor der er 40 børn. 

Her ses gården Eriksminde fra luften.
Her ses gården Eriksminde fra luften.
Foto: TV 2 Kosmopol

Man får 785 kroner om dagen for køkkentjansen, så man skal ikke gøre det for pengenes skyld, pointerer den personaleansvarlige.

- Man skal gøre det, fordi man gerne vil være en del af noget større, som gør en hel masse københavnerbørn meget glade, siger Gitte Nemholt. 

Herunder kan du se et indslag fra gårsdagens udsendelse om problemet med det manglende personale.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik