Fem smuglere anholdt og fire kilo narko beslaglagt

Politiet vurderer, at personerne har tætte forbindelser til rockergruppen Hells Angels i Danmark.

Fire danskere og en mand fra Montenegro er blevet anholdt og sigtet for indsmugling af narko. I forbindelse med anholdelserne har politiet beslaglagt 700.000 kroner og fire kilo heroin, kokain og amfetamin.

Anholdelserne er foretaget i Storkøbenhavn, ligesom der efter anholdelserne er foretaget flere ransagninger på forskellige adresser i Hovedstadsområdet. Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse. 

-Vi har efter kort tids efterforskning afdækket og fået yderligere indsigt i, hvordan der gennem serbiske netværk leveres store mængder narkotika til Danmark til videresalg gennem lokale kriminelle netværk, lyder det fra politiinspektør Flemming Madsen, SEØ.

- Fundet af tre forskellige narkotiske stoffer i denne konkrete indsmugling afdækker, at netværkets internationale kontakter er leveringsdygtig ” i det hele”, og at aftagernettet her i Danmark på samme måde handler med forskellige slags stoffer.

De fem personer vil alle i dag blive fremstillet i Grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg, hvor de vil blive sigtet for indsmugling og handel med mellem 2-7 kg hård narkotika.

Efterforskningen er forsat igang, da politiet mener, at der stadig er medgerningsmænd på fri fod. 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

kokain.jpg

Kæmpe kokainfælde i Hedehusene - firma vidste ingenting

ambulance

Bevidstløs mand reddet op af Øresund

brand pizzeria amager

Brand i pizzeria på Amager - beboere i opgang evakueret

drabet i skoven

Vigtige sms-beskeder i drabssag forsvandt i politiets varetægt

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere