Fem gode råd: Sådan kommer du i gang med biohacking

Biohacking handler i høj grad om teknologi. Og teknologi kan være en bekostelig affære – det ved de fleste.

Sådan er det også i denne verden. Men ser man bort fra maskiner og gadgets, så er det stadig muligt at kaste sig ud i et liv som biohacker. 

- Det har nok fået en ret bred definition, når man taler om et biohack. Og mange associerer ordet hacking med noget negativt. Men jeg ser det også som noget positivt, fordi det er en genvej til noget, som ellers ville være svært at opnå. I dette tilfælde en sundere og bedre krop på lettest mulig måde, fortæller Martin Kremmer, ivrig biohacker og stifter af det digitale netværk Danish Biohacker Community.

Martin Kremmer har hacket sig selv siden 2012 – og har med egne ord været igennem en temmelig stejl læringskurve.

Men nu er han landet på et niveau, hvor biohackingen stadig fylder rigtig meget, men samtidig er blevet en fast del af hverdagen. Så der bliver ikke længere tænkt så meget over det som tidligere.

Det er en værktøjskasse

Det er især kosten, der bliver arbejdet med: Hvad der bliver indtaget – og ikke mindst hvornår. Via en gentest ved han præcist, hvad der er bedst for hans krop, når det handler om for eksempel kost-  og motionsvaner.

- Vi er alle individuelle som mennesker – både fysisk og mentalt - og på forskellige stadier i livet. Derfor er der ikke ét bestemt sted, du kan gå hen for at få svar. Det er en værktøjskasse, du stille og roligt skal åbne op og forstå – og herfra kan man så designe og forstå sin livsstil ud fra det, forklarer Martin Kremmer

Tag beslutningen

Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen følger biohackingens udvikling med stor interesse.

Lige nu er det mest yngre mænd, der har kastet sig over det. De interesserer sig for teknologien, elsker at dele data – og bruger de indsamlede data til at motivere sig selv med, fortæller hun.

Men flere og flere grupper er hastigt på vej i en nærmest uendelig verden af muligheder.

- Der er ikke noget, der hedder en rigtig eller forkert beslutning inden for biohacking. Det handler mere om, at du træffer en beslutning – og gør det til den rigtige beslutning. Så kan det godt være, at det ikke er rigtigt i første omgang, men så reparerer du på det for at gøre det mere rigtigt. Og du finder sammen med nogen, som har forsøgt noget lignende – og på den måde lærer man hurtigt af hinanden, siger Anne Skare Nielsen.

Eftersom Martin Kremmer var en af de første herhjemme til at tage fænomenet til sig, har han måttet søge det meste information i USA, hvor biohacking har eksisteret noget længere. Men med årene har han nu samlet så meget erfaring, at han kan dele ud af den.

Og der skal faktisk ikke meget til, før man kan kalde sig biohacker.

- Hvis man gør en lille ting hver dag – og til gengæld gør en hel masse små ting så vil det i sidste ende være en kæmpe forbedring. Gør man derimod ingenting, så kan man heller forvente noget output på den front, fortæller han.