FCK vil have 25.000 tilskuere i gennemsnit

De danske fodboldmestre, FC København, går efter at få et tilskuergennemsnit på 25.000 i sæsonen 2014/15.

Tilskuertallene til FC Københavns kampe er ikke helt, hvad de har været.
Men klubben har en ambitiøs målsætning klar for de kommende sæsoner.
- Vi kan konstatere en nedadgående tendens i de seneste fire sæsoner, fra at vi i 2007/08 havde et snit på 18.153 tilskuere til i 2010/11 at have et snit på 17.317, siger FCK's administrerende direktør, Anders Hørsholt, til FCK's hjemmeside.
- Det er dog ikke nær så markant, som det bliver udlagt andre steder. Vi har en klar ambition om at nå et tilskuersnit i Superligaen på 25.000 i sæsonen 2014/15, og det vil vi arbejde stenhårdt efter, siger Anders Hørsholt.

Direktøren lægger vægt på, at FCK har solgt flere sæsonkort i denne sæson end før.
- Vi har i indeværende sæson solgt flere sæsonkort end nogensinde tidligere. Det er positivt, og viser at vi er på rette vej.
- Samarbejdet med vores sponsorer om at få en højere udnyttelsesgrad af deres billetter skal udvikles, og det vil få en positiv effekt på tilskuertallet, vurderer Anders Hørsholt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik