FCK taber generalprøven til Superligaen

FC København tabte søndag finalen i Nord Cup med 0-2 til værterne fra Hamburger SV.

Når FC København indleder superligasæsonen, bliver det med et nederlag på hukommelsen.

Søndag tabte de danske mestre generalprøven til Superligaen, da det i finalen ved Nord Cup i tyske Hamburg blev til et 0-2-nederlag til værterne fra HSV.

Marcell Jansen scorede til 1-0 efter otte minutters spil, og Michael Mancienne øgede til 2-0 i anden halvleg. Opgøret blev overværet af 12.000 tilskuere på Imtech Arena.

Lørdag havde FCK spillet sig i finalen med en 2-1-sejr over Wolfsburg, der ligesom HSV spiller i Bundesligaen.

FCK's ærkerivaler fra Brøndby vandt til gengæld klubbens superliga-generalprøve. Hjemme på Brøndby Stadion vandt værterne 2-0 over Flota Swinoujscie, der spiller i den næstbedste række i Polen.

Den danske landsholdsangriber Simon Makienok scorede begge Brøndbys mål - begge mål sat ind på straffespark.

FCK indleder superligasæsonen 21. juli, når turen går til Aalborg, hvor AaB er vært. Brøndby får samme dag besøg af oprykkerne fra FC Vestsjælland.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik